- “Rami Levy diskriminerer ikke på grund af etnicitet, køn eller religion, når vi ansætter og forfremmer vore ansatte. Alle ansatte, palæstinensere som israelere, behandles ligeligt og modtager de samme goder. Lønnen baseres udelukkende på den ansattes stilling og arbejdsindsats. Mit mål for alle ansatte i Rami Levy er, at de skal have samme mulighed for succes.” — Rami Levy, ejer af Israels trediestørste supermarkedkæde, hvor halvdelen af de 4.000 ansatte, ifølge ham, er palæstinensere og israelske arabere.
- Palæstinensiske investorer kunne, ifølge Hatem Abdel Qader Eid, embedsmand i Fatah, have forhindret Rami Levy i at bygge sit nye butikscenter, hvis de havde investeret i opførelsen af et palæstinensisk indkøbscenter. “Det er rigtigt, at der findes velhavende palæstinensiske forretningsfolk …”
- Nu hvor kampagnen for at forhindre butikscenterets åbning er mislykkedes, er Fatah og dets tilhængere gået over til direkte trusler og vold. Truslerne har været rettet mod palæstinensiske kunder og palæstinensiske købmænd, som har lejet lokaler i det nye butikscenter.
- Hvis en palæstinenser, som køber israelsk mælk, er en forræder i Fatahs øjne, er det ikke svært at forestille sig skæbnen for den palæstinenser, der måtte vove at diskutere indgåelse af et kompromis med Israel. Hvis han er heldig, kan han komme i nærkontakt med en brandbombe. Hvis han ikke er heldig, vil han blive hængt på et offentligt torv.
Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas’ regerende Fatah-parti er rasende. Det ser ud til, at en jødisk israelsk forretningsmand netop har opført et butikscenter i det østlige Jerusalem og at de fleste af dets ansatte og kunder er arabere.
Fatahs ledere har opfordret til boykot af centeret.
Fatah, der ofte i vestlige medier beskrives som et moderat parti, har reageret på forretningsprojektet på en måde, som udstiller, hvordan de palæstinensiske ledere bestandig torpederer befolkningens goder.
Hvor i verden ville en leder fordømme et projekt, som giver jobs til flere hundrede mennesker i hans eller hendes befolkning? Hvor i verden ville en leder opfordre sin befolkning til at boykotte et butikscenter eller et supermarked, som tilbyder konkurrencedygtige priser på tøj og fødevarer? Hvor i verden ville en leder beskrive åbningen af et forretningsprojekt, der gavner hans eller hendes befolkning, som en katastrofe (“nakba“)?
Rami Levy, forretningsmand og indehaver af Israels tredjestørste supermarkedkæde, har investeret mere end 50 millioner dollars i opførelsen af et butikscenter i Atarot Industrial Park nordøst for Jerusalem. Trods opfordringerne til boykot har nogle palæstinensere lejet forretningslokaler i centeret, der bliver beskrevet som en model for sameksistens mellem arabere og jøder. Det nye butikscenter rummer også et stort supermarked, som tilhører Levys supermarkedkæde.
Levys supermarkeder i Jerusalem og på Vestbredden er populære hos de palæstinensiske kunder. De siger, at priserne er lavere end i de arabisk ejede butikker. Dette er sandsynligvis grunden til, at hundredvis af palæstinensere stimlede sammen i det nye supermarked i centeret, da det åbnede officielt den 8. januar. Israelske supermarkeder ansætter i hundredvis af palæstinensere fra Vestbredden, foruden arabiske beboere i Jerusalem, som arbejder sammen med jødiske kolleger.
Jeg begyndte at ansætte palæstinensiske og israelsk-arabiske arbejdere i den første Rami Levy-butik, en bod i Jerusalems Mahane Yehuda-marked, som åbnede i 1976. Arabere var blandt mine allerførste ansatte, idet er ca halvdelen af de 4.000 ansatte palæstinensere og israelske arabere.
Ifølge Levy er halvdelen af hans 4.000 ansatte palæstinensere og israelske arabere. “Jeg begyndte at ansætte palæstinensiske og israelsk-arabiske arbejdere i den første Rami Levy-butik, en bod i Jerusalems Mahane Yehuda-marked, som åbnede i 1976. Arabere var blandt mine allerførste ansatte,” sagde han.
“Disse ansatte arbejder stadig for Rami Levy Hashikma — vore supermarkedbutikker – og mange har set deres karriere blomstre i firmaet. Den første arbejder, jeg ansatte for 35 år siden, var en mand ved navn Ibrahim, en araber fra det østlige Jerusalem, som er forblevet i Rami Levy og i dag arbejder som vores logistikdirektør. Andre arabisk-israelske og palæstinensiske ansatte, som siden har tilsluttet sig Rami Levy-gruppen, er også blevet forfremmet til større lederstillinger. Rami Levy diskriminerer ikke på basis af etnicitet, køn eller religion, når vi hyrer og forfremmer de ansatte. Alle ansatte, palæstinensere som israelere, bliver behandlet ligeligt og modtager de samme goder. Lønnen er udelukkende baseret på personens stilling og arbejdsindsats. Mit mål for alle Rami Levys ansatte er, at de skal have den samme mulighed for succes. Dette mål kan kun realiseres, hvis princippet om lighed er implementeret i alle aspekter af firmaet.”
Men for Abbas’ Fatah-ledere er forestillingen om palæstinensere og jøder, der arbejder harmonisk sammen, utålelig. De bryder sig ikke om den idé, at palæstinensiske arbejdere får en god løn og bliver behandlet med respekt af deres arbejdsgiver. De bryder sig heller ikke om at se palæstinensiske kunder stå i kø for at købe mad og varer af en bedre kvalitet og til en billigere pris. Fatahs embedsmænd ser hellere deres befolkning være arbejdsløs eller betale højere priser på det palæstinensiske marked, end de overlader markedet til jødisk ejede butikscentre.
I stedet for at hilse åbningen af butikscenteret velkommen, fordi det tilbyder jobmuligheder for snesevis af palæstinensere og lavere priser, taler lederne i Fatah om en israelsk plan om at “undergrave” den palæstinensiske økonomi. “Dette var en trist dag for Jerusalem,” sagde Fatahs mangeårige embedsmand Hatem Abdel Qader Eid med en henvisning til åbningen af det nye butikscenter. “Dette projekt er rettet mod at undergrave den arabiske forretningsverden i Jerusalem og underkaste den israelsk økonomi.”
De hundredvis af palæstinensere, som strømmede til det nye butikscenter den første dag, syntes imidlertid ikke at dele det ubehagelige billede, som Abdel Qader Eid fremmalede. Det store fremmøde er selvfølgelig en god nyhed: det viser, at palæstinensere er som alle andre kunder over hele verden, som foretrækker bedre produkter til en lavere pris. For dem var det ikke en “trist dag,” sådan som Fatah-lederen sagde, men en spændende en af slagsen. Endelig er der kommet et butikscenter i nærheden af deres bopæl, som tilbyder dem en bred vifte af varer til en overkommelig pris.
Abdel Qader Eid havde dog ret i én ting: hans klage over fraværet af palæstinensiske investorer og kapital. “De palæstinensiske kapitalister er nogle kujoner,” sagde han. Palæstinensiske investorer, tilføjede Eid, kunne have forhindret Rami Levy i at bygge sit nye butikscenter, hvis de havde investeret i opførelsen af et palæstinensisk butikscenter. “Det er rigtigt, at der findes velhavende palæstinensiske forretningsfolk. Men mens de er rige på penge, mangler de vilje og uddannelse.”
Sørgeligt nok siger Fatah-lederen altså, at palæstinensiske forretningsfolk ikke nærer tiltro til deres egen befolkning og foretrækker at investere deres penge andetsteds.
En anden ledende Fatah-mand, Osama Qawassmeh, førte ophidselsen et skridt videre. Han advarede om, at enhver palæstinenser, som handler i det nye butikscenter eller lejer lokaler der, vil blive anklaget for at “forråde hjemlandet.” Han forsøgte at afsætte den gamle palæstinensiske løgn om, at køb af israelske produkter er en handling, som “støtter bosættelserne og den israelske hær.”
Fatahs ophidsen imod det nye butikscenter lød ikke for døve ører. Den dag butikscenteret blev indviet, kastede nogle palæstinensere et antal brandbomber ind på området og tvang de (palæstinensiske) handlende til at flygte for livet. Heldigvis blev ingen såret og der var ingen skader på forretningerne eller køretøjerne på parkeringspladsen.
Den ophidsende kampagne imod Levys butikscenter begyndte for flere måneder siden, mens det var under opførelse, og er fortsat frem til i dag. Nu hvor kampagnens forsøg på at forhindre åbningen af butikscenteret er mislykkedes, er Fatah og dets tilhængere gået over til direkte trusler og vold. Truslerne er rettet mod de palæstinensiske kunder og de palæstinensiske købmænd, som har lejet lokaler i det nye center. De bøller, som angreb butikscenteret med brandbomber, kunne have såret eller dræbt palæstinensere. Disse bøller, som menes at være forbundet med Fatah, ser hellere deres befolkning dø, end at den morer sig eller køber varer til tiltrækkende priser i et israelsk butikscenter.
Ved at sætte sig i spidsen for denne kampagne, som har til formål at ophidse og skræmme, har Abbas’ Fatah igen vist sin sande kulør. Hvordan er det muligt at forestille sig, at Abbas eller nogen af hans Fatah-løjtnanter nogensinde vil skabe fred med Israel, når de ikke engang kan tåle tanken om, at palæstinensere og jøder ganske enkelt arbejder sammen til fælles bedste?
Hvis en palæstinenser, som køber israelsk mælk, er en forræder i Fatahs øjne, er det ikke svært at forestille sig skæbnen for den palæstinenser, der vover at diskutere indgåelse af kompromis med Israel. Hvis han er heldig, vil han komme i nærkontakt med en brandbombe. Hvis han ikke er heldig, vil han blive hængt på et offentligt torv. Hvad fortælle det om den palæstinensiske vilje til at indgå i en fredsproces med Israel?
