Israels eksport er på vej til at nå en rekord på over 165 milliarder dollars (svarende til over 1.205 billioner kroner) i 2022. Det er en stigning på 15% i forhold til 2021, udtaler Israels finansministerium, skriver i24NEWS.
Økonomiminister Orna Barbivai tilskriver stigningen fra 143 milliarder dollar (svarende til over 1.047 billioner kroner) i 2021 (svarerende til en stigning på 25% i forhold til 2020), med åbning af flere økonomiske annekser globalt, hjælp til eksportører, lempelse af regler for virksomheder og udenlandske detailhandlere til Israel.
Eksporten er steget markant fra 96 milliarder dollars (svarende til over 702 milliarder kroner) i 2016.
Ifølge Israels finansministerium vil den største stigning i år komme fra tjenester – eksempelvis transport, turisme, forskning og udvikling fra salg af start-up virksomheder. Ministeriet tilføjer at eksporten af varer vil stige grundet vækst i områder som medicinsk og optisk udstyr, kemikalier og diamanter.
Israels hovedeksport er slebne og uslebne diamanter, perler, andre ædle metaller og sten (33% af den samlede eksport), ifølge Trading Economics.
Europa er fortsat Israels største handelspartner med over 37 milliarder dollars (svarende til over 270 milliarder kroner) i bilateral handel i løbet af det første halvår af 2022, eksl. diamanter, efterfulgt af Asien med 21 milliarder dollars (svarende til over 153 milliarder kroner), viser data fra Israels Central Bureau of Statistics.
USA forblev Israels største partner som land med over 10 milliarder dollars (svarende til over 73 milliarder kroner) i løbet af første halvår, efterfulgt af Kina med knap 9 milliarder dollars (svarende til over 65 milliarder kroner).