Havnen i Haifa. (Foto: WebsThatSell, https://www.flickr.com/photos/websthatsell)

Israels eksport steg med 3% i første halvdel af 2019

Servicesektoren er 49% af den samlede israelske eksport for perioden - det er det højeste niveau nogensinde. Ifølge Gadi Arieli, direktør for Israels Export Institut, afspejler eksporttallene israelsk eksports modstandsdygtighed. Arbejdsløsheden i Israel faldt til 3,7% i juli måned.

Israels eksport steg med 3% til 55 milliarder dollars i første halvdel af 2019, skriver Israel Hayom.

Selvom eksportraten faldt i forhold til sidste år, viser de seneste tal alligevel en positiv retning. Som tidligere år skyldes størstedelen af stigningen en øget vækst i eksport fra servicesektoren, hvilket tilføjede 15% til de 27,2 milliarder dollars i de første seks måneder af 2019. 

Servicesektoren udgjorde ca. 49% af den samlede israelske eksport i perioden, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Eksport af high-tech service udgjorde 60% af sektorens overskud og 30% af Israels samlede eksport af varer og services.

I modsætning hertil faldt eksporten af varer med 5% i første halvdel af 2019 til ca. 27 milliarder dollars. Størstedelen af nedgangen i eksporten skyldes angiveligt et 33% fald i eksporten af diamanter. Sektorens resultat i første halvdel af 2019 var på ca. 2,6 milliarder dollars.

Landbrugseksporten faldt også en smule i sammenligning med 2018. Eksporten faldt med 3% til 710 millioner dollars. 

En analyse af eksport data i forhold til geografiske områder viser, at eksporten til Asien faldt med 19% i samme periode sidste år. 19% svarer til 4,5 milliarder dollars. Eksporten til EU blev øget med 12% til 9,1 milliarder dollars og eksporten til USA steg med 3% i første halvdel af 2019 til 5,5 milliarder dollars. 

I mandags rapporterede Israels Statistik, at arbejdsløsheden faldt fra 4,1% i juni til 3,7% i juli. Tal viste yderligere, at andelen af mennesker i arbejde i hele Israel gik ned fra 63,4% i juni til 63,1 i juli. 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp