Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Israelske, jødiske organisationer hjælper orkanramt Bahamas

Storm. (Foto: Tomasz PrzyweckiStorm, Zalew Szczeciński www.tomlight.pl/zalew-szczecinski/ flickr.com)
"Vi forventer antallet af dødsfald vil stige", siger Bahamas' premierminister, Hubert Minnis, efter orkanen Dorian. "Vores prioritet er eftersøgning og redning."

Adskillige jødiske og israelske humanitære nødhjælpsgrupper sender nødhjælp til Bahamas efter de katastrofale ødelæggelser orkanen Dorian efterlod, skriver Israel Hayom.

Kategori 5 stormen ramte Bahamas i søndags, hvor de meget voldsomme vindstød hærgede i to døgn. Det er den stærkeste storm nogensinde i nationens historie.

Indtil videre menes syv mennesker at være blevet dræbt og op mod 60.000 har et stort behov for fødevarenødhjælp, mere end 13.000 huse (eller 45 % af alle hjem på øerne) menes at være ødelagt.

The American Jewish Joint Distribution Committee (JDC) melder om, at de vil yde medicinsk akuthjælp gennem deres partner, Afya Fonden, og skaffer penge til at deække de akutte behov og genopbygning.

“Vore hjerte og tanker går ud til befolkningen i Bahamas, og vi arbejder hårdt på at hjælpe dem med at komme sig ovenpå tab og ødelæggelse”, sagde JDCs chef, David M. Schizer. “Det vil tage befolkningen lang tid at komme sig, og vi beder om hjælp til, at tage os af de overlevendes akutte behov for hjælp. Vore anstrengelser idag med at yde et jødisk svar på katastrofen vil sikre en bedre fremtid for de nødlidende”.

JDCs katastrofenødhjælpsprogrammer finansieres af de jødiske føderationer i Nordamerika og titusinder af inidividuelle donorer.

Ligeledes modtager det internationale B´nai B´rith gerne bidrag til dets nødhjælpsstøttefond for at hjælpe dem, der er ramt af orkanen.

NGOen IsraAID melder, at den sender et akut hjælpeteam til Bahamas.

“IsraAIDs akutte hjælpeteam i Bahamas vil uddele nødvendige hjælpeforsyninger, tilbyde psykologisk førstehjælp, og anbringe vandfiltre for at genskabe adgang til rent drikkevand, mens de foretager yderlige behovanalyser i de ramte dele af samfundet”, meddelte gruppen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem