Israel vil sende fly afsted til Grækenland for at assistere med at slukke skovbrande midt i landets værste hedebølge, lyder det i erklæring, skriver i24NEWS.
– Kæmpe naturbrande er brudt ud i Grækenland inden for de seneste 24 timer. Den græske regering har anmodet Israel om at sende brandslukningsfly afsted. Israel sætter pris på Grækenlands bidrag til at slukke skovbrande i Israel i løbet af det sidste årti, hedder det også i erklæringen.
– Efter drøftelser med ministeren for national sikkerhed, forsvarsministeren og udenrigsministeren, har premierminister Benjamin Netanyahu besluttet at sende to brandslukningsfly fra Elad-eskadrillen afsted for at hjælpe Grækenland så længe det er nødvendigt, står der videre i erklæringen.
Flyene forventes at lette mod Grækenland tidligt i morgen.
To skovbrande, drevet af kraftig vind, rasede vest for Athen, mens en anden brød ud på turistøen Rhodos og tvang lokalbefolkningen til at træffe en svær beslutning om at flygte fra branden, ifølge AFP.
Med en ny varmebølge, der forventes at ramme Grækenland fra torsdag, opfordrede ministeren befolkningen til at være ekstra opmærksomme på ikke at udløse nye brande.
Flere europæiske lande, USA og dele af Asien, kæmper også med ekstremt vejr. Flere stder er temperaturen nået op på knap 49 grader, hvilket har forårsaget brande, evakueringer samt sundhedsproblemer.