
Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af år 2020 gratis.
En hedebølge er på vej mod Israel, med temperaturer som i dele af landet kan stige til op mod 46 grader, melder meteorologisk institut i Israel.
Sundhedsstyrelsen udsendte torsdag en advarsel til ældre personer og personer med underliggende sygdomme og bad dem om at holde sig indendørs, undgå unødvendige fysiske anstrengelser og drikke ekstra væske.
Varmen begyndte allerede at bygge sig op onsdag. Inden lørdag vil der i de fleste regioner være høje eller ekstremt høje temperaturer. I Tel Aviv kan der blive op mod 40 grader. I Beersheba kan der blive op mod 42 grader. I områderne syd for Genesaretsøen i Nord-Israel kan der blive 43 grader.
Hedebølgen ventes også at vare ind i næste uge. Temperaturerne kan også komme til at stige yderligere. I Beit-Shean og Tiberias i Nord-Israel kan temperaturen stige op mod 46 grader inden tirsdag.
I juli sidste år oplevede landet de varmeste temperaturer nogensinde målt siden oprettelsen af staten Israel, med 49,9 grader i området syd for Det Døde Hav.
Den højeste temperatur som nogensinde er målt i området var 54 grader ved kibbutz Tirat Zvi nord i Jordandalen i 1942.
Det varme og tørre vejr førte i fjor til flere store skovbrande i Israel.
I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.