I forbindelse med årets fejring af jødisk nytår, har Jerusalem Post forskellige kåringer – 50 mest indflydelsesrige jøder, 10 pro-Israel kristne og 25 unge visionære.
På sidstnævnte liste er Conrad Myrland, daglig leder i MIFF, blevet rangeret på en niende plads. Jerusalem Post skriver i sin omtale:
«Conrad Myrland er blevet en af Europas mest dedikerede pro-Israel-forkæmpere, og leder Med Israel for fred (MIFF – With Israel for Peace), Skandinaviens største græsrodsorganisation som støtter Israel. MIFF, som er baseret i Norge, opererer også i Sverige, Danmark og Island, og når titusindvis gennem sine kampagner, publikationer og arrangementer.
Det som gør Myrlands lederskab bemærkelsesværdig, er ikke kun MIFF’s omfattende rækkevidde, men også det faktum at han ikke selv er jøde. Hans engagement kommer fra overbevisning: en tro på retfærdighed, sandhed og Israels ret til at blive korrekt repræsenteret i den offentlige debat. Under hans ledelse har MIFF givet europæere let tilgængelig information om det israelske samfund og historien, modarbejdet fejlinformation og fremmet dialog på tværs af landegrænser. Myrland demonstrerer at påvirkningsarbejdet ikke er begrænset af identitet. Hans arbejde legemliggør ideen om at solidaritet kan stamme fra empati og principper, og at støttende stemmer ofte bærer mest vægt når de er uventede.»
I 2020 blev Myrland kåret af The Algemeiner «top hundrede personer, der har påvirket jødisk liv positivt» og af Jewish News Syndicates «40 mest indflydelsesrige talsmænd for Israel på sociale medier».