Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Facebook har deaktiveret MIFF’s side

Med Israel for fred (MIFF) logo.
MIFF ved ikke hvorfor Facebook har deaktiveret siden.

MIFF har igennem en længere periode oplevet usædvanlige problemer på Facebook (FB) med den danske side.

Problemerne begyndte med vores FB-gruppe, hvor vi blev fjernet som admin, og vi kunne ikke poste noget i gruppen. Trods gentagne henvendelser til FB-support blev problemet ikke løst. Derfor måtte vi oprette en ny gruppe og langsomt genopbygge den fra bunden.

Efterfølgende oplevede vi problemer med, at FB ikke gav os adgang til at annoncere. Det fik vi løst efter gentagne henvendelser til FB-support over en længere periode.

I en periode oplevede vi desuden at opslag, vi valgte at booste forsvandt fra siden – igen var der ingen hjælp at hente fra platformens support.

Siden oktober 2023 har FB igen blokeret vores adgang til at annoncere og samtidig begrænset vores konto.

Vi har også oplevet, at kommentarer i kommentarsporet er blevet skjult, og opslag, vi har delt, er ikke dukket op på siden.

Trods gentagne henvendelser til FB-support kunne de hverken forklare, hvad der var sket, eller løse problemet.

I forbindelse med vores seneste henvendelse til deres support blev vores adgang til support blokeret under samtalen, og vi kunne intet gøre. Da vi bad om at få adgang til mere hjælp, blev samtalen afbrudt.

FB-support er et kapitel for sig, og for at sige det meget diplomatisk lever den ikke op til standarderne.

Mandag den 13. oktober 2023 blev MIFF’s danske FB-side deaktiveret – slettet uden varsel, uden en forklaring og uden adgang til support.

Knap 6 års arbejde og 3000 følgere blev slettet med et enkelt klik på musen!

Vi arbejder på at få Facebook til at genaktivere vores konti. Hvis du eller nogen, du kender, har kontakter i Facebook, vil vi blive utroligt glade, hvis I tager kontakt til Facebook og beder dem håndtere vores sag så hurtigt som muligt.

Tusind tak til alle vores FB-følgere. Vi får mere end nogensinde brug for jeres Likes, kommentarer og delinger.

Tusind tak også til alle jer, der er blevet medlemmer, har bidraget til vores arbejde og sendt søde beskeder.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem