Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Sådan blev Yahya Mahamid muslimsk zionist

Israelsk-arabisk muslimske Yahya Mahamid lærte som barn at hade israelske-jøder. Som voksen brød han med hadet efter han mødte israelske-jøder på sit arbejde. Yahya valgte at melde sig frivilligt ind i Israels forsvarshær (IDF) og blev kampsoldat. I dag er han stolt israeler og zionist, der taler Israels sag i hele verden. (Foto: MIFF)
Israelsk-arabisk-muslimske Yahya Mahamid lærte at hade israelske jøder som barn, men endte sin rejse med at blive kampsoldat i Israels forsvarshær (IDF).

I aftes åbnede MIFF sin Israel-konference 2023 på Scandic Fornebu uden for Oslo. Efter en åbningstale af formand Lars Nordaard blev konferencen åbnet med et fantastisk foredrag af Yahya Mahamid, der fortalte om, hvordan han som israelsk-arabisk muslim blev soldat i Israels forsvarshær (IDF). I Israel er det kun israelsk-jødiske mænd- og kvinder som har værnepligt i IDF. Derudover gælder værnepligten også for israelsk-drusiske mænd (med undtagelse af druserne som lever på Golan) og israelsk-tjerkesiske mænd. Israelske minoritetskvinder har ikke værnepligt. Minoritets kvinder- og mænd har mulighed for at melde sig frivilligt til tjeneste i IDF. De seneste år har flere og flere israelske minoritets mænd- og kvinder valgt at melde sig frivilligt til IDF.

Under sit foredrag sagde Yahya blandt andet:

– Jeg må sige, at det har ikke været en nem rejse. Min familie og jeg er blevet truet gentagende gange.

Yahya voksede op i Umm el-Fahm, en en af ​​Israels største arabiske byer. Som mange andre israelsk-arabiske muslimer, lærte Yahya at hade jøder. Som voksen brød han med den opfattelse – blandt andet efter han begyndte at arbejde med israelsk-jødiske kollegaer, fik israelsk-jødiske venner og til sidst valgte at blive IDF-kampsoldat.

– Jeg var vokset op i en verden, hvor alt var sort og hvidt, der var ingen nuancer. Alt det ændrede sig, da jeg mødte jøder og blev venner med dem, og forstod at det jeg havde lært om Israel, skulle læres om igen, sagde Yahya.

Som mange andre israelske-arabere, lærte Yahya intet om jødisk historie, Holocaust eller hebraisk. Mange israelske-arabere lærer først det israelske samfund at kende når de begynder at studere på et israelsk universitet eller får arbejde på en arbejdsplads med israelsk-jødiske kollegaer.

Yahya fortalte: – Det eneste, jeg lærte om Holocaust i skolen, var af min religionslærer som sagde, at Hitler havde ret.

Yahya fortsatte med at fortælle, at han er blevet israelsk-arabisk-muslimsk zionist. I dag rejser han verden rundt, holder foredrag for at tale Israels sag på den internationale scene.

– Jeg er ikke palæstinenser. Jeg er født og har levet hele mit liv i Israel. Jeg har altid betragtet mig selv som en israeler, fortalte Yahya.

Yahya understregede også at Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten og det eneste land i regionen, hvor alle indbyggere – uanset religion, etnicitet eller køn har lige rettigheder, er beskyttet ved lov mod forfølgelse og har lige muligheder i samfundet.

– Jeg er utrolig glad for at se alle jer som støtter mit land – Israel. Det er ikke let at være Israel-ven, men vi har alle besluttet truffet et bevidst valg om at rette op på den uretfærdighed som Israel udsættes for, påpegede Yahya.

Yahya har også været direkte involveret i de historiske Abraham-aftaler, som Israel indgik med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko i 2020.

Israelsk-arabiske Yahya Mahamid holder også foredrag i dag under MIFFs Israel-konference 2023 – Konferencen slutter 11. juni.

Se Yahya Mahamids foredrag her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem