Israels forsvarshær (IDF), har meddelt at Iran har angrebet Israel med 300 ballistiske missiler siden krigen brød ud for ca halvanden uge siden. Ud af dem var 50% klyngebomber, der blev internationalt forbudt i 2010. Konventionen blev underskrevet af de fleste europæiske lande, Afrika, Australien og Canada. Israel, Iran og USA har ikke underskrevet den.
Klyngebomber er ekstra ddødelige fordi de deler sig i mindre bomber med flere kg sprængstoffer, før de eksploderer. Dvs. at de kan angribe et større område og er svære at nå, at nedskyde før de rammer Israels indbyggere.
I mandags kostede iranske klyngebomber to israelske liv og én alvorligt såret. Dertil skal lægges de psykiske ar på sjælen, der rammer alle israelere.
IDF tilføjer, at de kan nedskyde hovedparten af de iranske missiler, men at der har været udfordringer. IDF understreger, at missilforsvaret ikke er hermetisk.
Iran har brugt de forbudte klyngebomber mod det centrale Israel, hvor der bor flere millioner indbyggere.
Norge, der var en af initiativtagerne bag konventionen mod klyngebomber, har ikke reageret på Irans klyngebombe-angreb mod Israel.
Siden krigens udbrud den 28. februar, har Irans angreb kostet 12 israelske liv.
De fleste israelere blev dræbt af missilangreb mod byen Beit Shemesh. Et iransk ballistisk missil ramte en synagoge, hvor mange havde søgt tilflugt. Ni mennesker blev dræbt, heriblandt fire børn.
IDF siger, at de iranske angreb primært har været rettet mod israelske civile samt militære installationer og kritisk infrastruktur.
Siden krigens udbrud er antallet af iranske missilangreb mod Israel faldet dramatisk. De seneste dage er der kun blevet affyret et lille antal missiler ad gangen. IDF vurderer, at Iran nu kæmper for at udføre store, koordinerede angreb mod Israel.
Ud over at ramme Irans produktion af ballistiske missiler har israelske jagerfly også ødelagt mere end 300 af regimets ballistiske-missil affyringssteder, der udgør omkring 60 % af regimets samlede kapacitet.
Tirsdag eksploderede et missil med et stort sprænghoved i et åbent område uden for byen Beit Shemesh, der ligger tæt på Jerusalem. Ingen kom til skade.
Hvad DK-medier ikke fortæller dig. #Iran #Israel👇 https://t.co/wP7jWRxcBy
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) March 11, 2026
Sådan ser det ud når Irans forbudte klyngebomber rammer Israel:










