Da de store demonstrationer mod landets regime brød ud i Iran i januar, sendte regimet sine sikkerhedsstyrker ud i gaderne for at knuse demonstrationerne med brutal vold. Rapporter fra Iran tyder på, at titusindvis blev dræbt.
I skrivende stund er målet med israelske og amerikanske luftangreb at ramme de iranske sikkerhedsstyrker, der massakrerede demonstranterne.
Formålet hermed er at hjælpe iranere med at gå på gaden igen efter bombningerne, fortæller kilder til Times of Israel.
Embedsmændene, der ønsker at forblive anonyme tilføjer: – Vi forsøger at bane vejen for regimeskifte.
Da præsident Trump annoncerede, at operationen mod Iran var i gang, opfordrede han frihedssøgende iranere til at overtage magten efter bombningerne. USA understreger dog, at regimeskifte ikke er hovedformålet til angrebet.
Hovedformålet er at begrænse Irans missilprogram, ødelægge landets flåde, forhindre landet i at få atomvåben og stoppe Irans støtte til terrorgrupper i Mellemøsten – ekesempelvis Hizbollah og Hamas.
Samtidig håber de, at det også kan føre til ayatollah-regimets fald.
Udover Irans Revolutionsgarde, som blev oprettet efter revolutionen i 1979 for at beskytte Irans islamiske politiske system, deltog den paramilitære organisation Basij også i massakren på demonstranterne. Basij er en udløber af Revolutionsgarden. Tilsammen har de en styrke på flere hundrede tusinde mand.
Trump har anslået, at 32.000 demonstranter blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne.
Det er uklart, om de amerikansk-israelske angreb, der begyndte med drabet af Irans øverste leder Ali Khamenei og andre iranske topledere, vil være nok til at give det iranske folk tro på, at de vil kunne vælte regimet, der har regeret landet siden 1979. Mange iranere mistede modet efter januar-massakren.
Uanset er USA- og Israels mål at hjælpe demonstranterne mest muligt. Sikkerhedsstyrkernes hovedkvarterer, træningslejre og lignende bliver bombet.
Kilden, som Times of Israel talte med, anerkender, at regimets magtmonopol er en væsentlig hindring for et regimeskifte, der vil kræve, at regimet bryder sammen indefra, men det er endnu ikke sket.
Samtidig rapporterer amerikanske medier, at USA er begyndt at bevæbne de kurdiske krigere i Irak i kampen mod de iranske sikkerhedsstyrker.
Det Hvide Hus benægtede onsdag rapporterne og tilføjede, at deres kontakt med kurderne i Irak handlede om deres militærbase i landet.
