I 2016 blev en militær hjælpepakke forhandlet igennem under Obama-administrationen.
Israel modtager årligt over 24 milliarder kr af USA. Det er primært subsidier til køb af amerikanskproducerede våben.
Den militære støtte til Israel har skabt debat og konflikt i USA’s politiske fløje. De seneste år er modstanden mod støtten steget i præsident Donald Trumps MAGA-bevægelse. De ønsker ikke at bruge store summer på andre lande og mener, at Israel kan finansiere sig selv.
Samtidig har militær støtte også været vigtig for USA. Ikke alene går pengene til at finansiere amerikanske arbejdspladser, Israels brug af våbnene har også vist, at de er effektive i kamp. Eksempelvis har Israels resultater med F-35-kampflyet gjort det mere kampflyet mere attraktivt for kunder i resten af verden.
Men den øget isolasionailisme i Trumps base kombineret med Israels ønske om at skabe en mere uafhængig våbenindustri, har medvirket til at Israel ønsker at stoppe den militære hjælp i løbet af de kommende 10 år, siger premiereminister Benjamin Netanyahu.
Han siger, at der ikke vil være behov for at søge en fuld fornyelse af den nuværende støtte, når USA og Israel fo: rhandler en ny militærpakke for 2028: – Jeg ønsker at udfase militærhjælpen i løbet af de næste ti år. Vi ønsker at blive så uafhængige som muligt, sagde Netanyahu til The Economist.
Han understreger, at han ønsker at udfase den til nul kroner. Den amerikanske senator Lindsey Graham, der leder et udvalg, der fører tilsyn med militærhjælp, hilste Netanyahus udmelding velkommen: – Den hjælp, vi har givet til Israel, har været en god investering i at holde IDF stærk, dele teknologi og gøre deres militær mere kapabelt – hvilket er en fordel for USA. Tilsyneladende er der et ønske fra Israel om at ændre den dynamik, fordi de har en blomstrende økonomi, siger Graham.
Netanyahus beslutning om at afslutte militærhjælpen er en drastisk ændring i forhold til, hvad der blev rapporteret i november, hvor hjemmesiden Axios rapporterede, at Israel ikke blot søgte at forny hjælpepakken fra USA, men også at forlænge den til 20 år.
Ifølge Axios, der citerede både israelske og amerikanske embedsmænd, var forhandlingerne hårde på grund af voksende isolationisme i Trumps base. Påstandene fremsat i Axios blev afvist af Netanyahu på det tidspunkt.
Militær støtte til Israel har stået på i årtier og går tilbage til våbenhvilen i 1979 mellem Israel og Egypten, hvor USA lovede at yde militærhjælp til både Israel og Egypten til gengæld for en våbenhvile.
Det var den første fredsaftale mellem Israel og et arabisk land.
Tidligere udgjorde den amerikanske støtte en betydelig del af Israels militær udgifter, men andelen er de seneste år faldet markant i takt med at Israels økonomi er blomstret.
Statsbudgettet for 2025 afsatte over 184 mia kr til Forsvarsministeriet ud af et samlet forsvarsbudget på mere end 235 mia kr.
Flere israelske analytikere mener, at det ville være rigtigt af Israel at stoppe støtten fra USA. Støtten giver ikke blot USA for stor indflydelse på israelske beslutninger, den lægger også restriktioner på Israels egen våbenindustri.
Økonomiske estimater viser, at USA får meget tilbage for de penge, de bruger på Israel, da midlerne er øremærket til brug i USA. Et konservativt skøn er, at de mere end 24 mia kr, som USA afsætter, skaber en værdi på mere end 50 mia kr.
Andre mener, at støtten og samarbejdet skaber ringvirkninger for den amerikanske økonomi, der svarer til næsten 317 mia kr.
