Chaya blev skudt mens hun reddede andre børn

14-årig Chaya blev fundet skudt efter Chanukah-massakren i Australien med to små børn i sine arme. Her ses hun med frivillige fra United Hatzalah. (Foto: United Hatzalah)
14-årige Chaya blev fundet mens hun holdt to små børn i sine arme.

For få dage siden blev Australien udsat for den værste massakre mod jøder siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023.

En far og hans søn gik til angreb mod jøder, der var ved at tænde Chanukah-lys på Bondi Beach. Terrorangrebet kostede mindst 15 liv. 

På Bondi Beach var også 14-årige Chaya Dadon, men I stedet for at løbe i sikkerhed fra kuglerne, blev hun på stedet med sine sårede forældre. 

Chaya gmte sig under en bænk og så børn, dder havde brug for hjælp. Hun fortæller til Reutera: – Jeg viste med det samme, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte at G_d sa ved siden af mig. Han viskede i mit øre: Rejs dig op og red børnene.

Chaya fulgte stemmen og løb hen til børnene. Hun beskyttede dem med sin krop og forsøgte at få dem i sikkerhed. Terroristerne skød Chaya i låret, men hun veg ikke fra de små børn. Chaya reciterede den jødiske bøn shema, hun fortæller: – Jeg kunne mærke at jeg var blevet skudt, men jeg var ikke bekymret. Jeg kanaliserede al min energi for at holde fast vpå min styrke. Jeg vidste at jeg skulle være der for børnene. Jeg var klar til at ofre mit liv for dem.

Chayas far fandt hende sammen med de to børn. Han sørgede for at hans datter og de to børn fik den nødvendige behandling. Hun fortæller: – Far har fortalt at han fandt mig mens jeg holdt pigen i min ene arm og drengen i min anden.

Efter nogle dage på hospitalet, er Chaya blevet udskrevet på krykker, som hun har dækket med klistermærker til minde om alle dem, der betalte med livet på Bondi Beach. 

Chaya kendte ikke de to børn som hun reddede, men hun håber at møde dem en dag. Hun fortæller: – De små børn så og hørte ting som ingen børn bør blive udsat for.

Rabbiner Yaacov Lieder, der er Chayas bedstefar, har hyldet sit barnebarn for hendes utrolige heltemod: – Mens terroristerne skød, reddede Chaya liv. Sikke en kontrast.

Her fortæller Chaya sin historie: