- På billedet ses “Hamas’ ansigt“, tale med flere internationale medier. For få dage siden blev Abu Obeida dræbt i israelsk luftangreb.
Imens fortsætter DR og FN med at misbruge dine skattekroner til at sprede anti-israelsk propaganda.
Her er Dan Harders seneste gennemgang af, hvad du er med til at finansiere via skatten:
Fuldstændigt ukritiske hjemlige og internationale medier har i mere end et år – helt uden dokumentation – påstået, at der skulle være hungersnød i Gaza.
Den FN-støttede organisation IPC, som overvåger fødevareusikkerhed overalt i verden, har dog hidtil afholdt sig fra direkte at tilslutte sig den påstand. Det ændrede sig i sidste uge, da IPC meldte ud, at der nu var hungersnød i dele af Gaza. Men at bevise, at også den påstand er falsk, er super-let. Danmarks Radio bragte 22. august 2025 nyheden i en notits fra Ritzau, med overskriften “Hungersnød er for første gang formelt konstateret i dele af Gaza.” Ironisk nok indeholder den samme artikel samtidig de nødvendige opysninger til at demonstrere, at overskriften er falsk. Notitsen fortæller med IPC som kilde:
“Konkret er det Gaza By og de omkringliggende områder, der er ramt af hungersnød. (…) 514.000 personer vurderes aktuelt at være ramt af hungersnød. Det er en fjerdedel af Gazas befolkning.”
Længere nede i artiklen får vi så de tre kriterier, som alle skal være opfyldt, før man teknisk set kan tale om hungersnød. Den sidste lyder:
“Hver dag skal mindst to personer for hver 10.000 dø af sult.”
Hvis der var hungersnød blandt de nævnte 514.000 palæstinensere i og omkring Gaza By, ville det ifølge definitionen kræve, at mindst 102 mennesker døde at sult i det område hver eneste dag. Men de oplysninger, som vi får fra Hamas, er, at der for tiden dagligt dør mellem 0 og 10 mennesker af sult i hele Gaza. I søndags lå tallet ifølge Hamas, via FN og DR, en anelse højere, nemlig på 11. Det skal bemærkes, at tallene fra Hamas er totalt uunderbyggede. Den jihaditiske terrororganisation må betegnes som en ganske utroværdig kilde, som har en åbenlys interesse i at påstå, at Israel forårsager alverdens ulykker, herunder hungersnød. Vi har således ingen mulighed for at vide, om tallene er korrekte, eller om dødsfaldene i givet fald også har andre årsager, så som krig, sygdom eller andet. Men selv hvis vi som eksperiment lægger til grund, at de er retvisende, ligger Hamas’ tal jo under alle omstændigheder langt, langt under definitionen for hungersnød. Den falske påstand fra IPC må dermed siges at være tilbagevist. At journalisterne hos Ritzau og Danmarks Radio ikke bemærker (eller ønsker at bemærke), at de oplysninger, de selv formidler, er indbyrdes modstridende, understreger blot, hvor sørgeligt det står til med den kritiske journaltik i Danmark. Der er simpelthen ingen interesse for at efterprøve informationen.
Manipulation med fotos af syge børn
Det er desuden påfaldende, hvor svært det åbenbart er for Hamas og deres allierede at finde billeder af sultende børn, som ikke samtidig lider af andre meget alvorlige, livstruende sygdomme.
Et foto af en meget udmagret dreng, blandt andet trykt på forsiden af New York Times, gik verden rundt med historien om hungersnød, selvom et andet foto i samme serie viste drengens bror stående ved siden af med sunde, runde kinder og buttede ben. Heller ikke moren, der holder den syge dreng, ser på billederne ud til at sulte.
Takket være en britisk journalist med kritisk sans viste det sig da også snart, at den tynde dreng led af en række “underliggende helbredsproblemer, som påvirker hans hjerne og muskeludvikling,” herunder cerebral parese (spastisk lammelse) og hypoxæmi (for lavt iltindhold i blodet), hvorfor New York Times var tvunget til at bringe en berigtigelse. Eller sagt på mere direkte dansk: indrømme, at historien var løgn.
Et andet foto af endnu en underernæret dreng, som gik viralt på sociale medier til støtte for påstanden om hungersnød i Gaza, viste sig ligeledes at være manipulation, da det kom frem, at drengen led af en alvorlig genetisk sygdom, og at han på tidspunktet end ikke befandt sig i Gaza, da han måneden forinden var blevet fløjet til Italien for at modtage behandling der.
DR er med på propaganda-vognen
Samme dag for New York Times-artiklen bragte Danmarks Radio en artikel på dr.dk om en mulig anerkendelse af en palæstinensisk stat. Selvom emnet egentlig var et andet, indeholdt artiklen også et foto af en meget tynd og syg dreng med underteksten “Et ud af fem børn i Gaza By er nu underernærede, siger FN”. DR havde dog valgt at oplyse, at drengen også led af cerebral parese.
Men hvis man ved, at årsagen til drengens tilstand er noget andet end sult, hvorfor bruger Danmarks Radio så et foto af ham til at illustrere påstanden om generel underernæring i Gaza? Det er da ikke lødig journalistik, men derimod et åbenlyst forsøg på manipulation med læserne.
Den 31. august bragte DR endnu en billedserie, igen med det formål at sælge historien om hungersnød i Gaza. Her vises en video med den meget tynde pige, Maryam Dawas, hvori både hun og hendes mor (som i øvrigt ser sund og velnæret ud) beklager sig over situationen.
Men det, Danmarks radio ikke oplyser, er, at man blot ved at google Maryam Dawas’ navn kan finde en anden video, hvori pigens mor forklarer, at Maryams vægttab er sket meget pludseligt, blandt andet på grund af voldsom diarré, hvilket får moren til at udtrykke mistanke om, at Maryam lider af en anden alvorlig sygdom, som lægerne i Gaza ikke har kunnet diagnosticere. Maryams mor tror med andre ord ikke selv på, at pigens sygdom skyldes fødevaresituationen i Gaza.
Det er svært at forestille sig, at DR ikke er bekendt med den frit tilgængelige information, hvorfor man kun kan konkludere, at udeladelsen af den meget væsentlige oplysning er udtryk for et bevidst ønske om at manipluere med læserne.
En kritisk artikel i online-avisen The Free Press gennemgår en liste af 12 eksempler på fotos af meget tynde, underernærede palæstinensere, som er blevet brugt i de internationale massemedier til at underbygge påstanden om hungersnød i Gaza. For alle 12 gælder det, at de samtidig lider af alvorlige underliggende sygdomme. To af de personer, som DR har brugt i sin manipulation, er med på listen.
Hamas forsøger at skabe et billede af hungersnød i Gaza, som vi husker det fra for eksempel Etiopien i 1980’erne. Og selvom billedet åbenlyst er falsk, bidrager velrenommerede internationale medier til at udbrede løgnen.
Jens Lærke, den danske løgner fra FN
Et tredje væsentligt element i promoveringen af historien om israelsk forårsaget hungersnød er benægtelsen af, at der i øjeblikket rent faktisk kommer rigtig meget nødhjælp ind i Gaza.
Ifølge COGAT, den organisation under den israelske hær, som blandt andet står for håndtering af nødhjælp, er der i den forgangne uge kommet 2.200 vognlæs nødhjælp ind i Gaza. Det er mere end 300 vognlæs om dagen, svarende til omkring 6.000 tons. Heraf er mere end to tredjedele fødevarer, altså omkring to kilo mad pr. person i Gaza pr. dag. Det bør være nok til at brødføde befolkningen.
Alligevel påstår den danske talsmand for FN-organisationen OCHA i Gaza, Jens Lærke, i en artikel på dr.dk 27. august, at man er nede på “en håndfuld” lastbiler med nødhjælp om dagen – altså omkring fem lastbiler. For at understrege den jødiske ondskab, som Jens Lærke mener at identificere, konkluderer han:
“Det, der sker nu, det er en helt ny måde at slå folk i Gaza ihjel på.”
Tak for kaffe!
FN har gennem længere tid haft en politik med kun at tælle den nødhjælp, som indføres i dets eget regi, hvorved man har skabt et falsk billede af situationen, ikke mindst fordi FN i månedsvis har nægtet at samarbejde med den israelsk-amerikansk-støttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som står for en meget stor andel af distributionen.
Hvis man gider gøre sig lidt umage, kan man på COGAT’s hjemmeside se meget detaljerede data over, hvor meget nødhjælp, der kommer ind i Gaza, samt hvilken slags, der er tale om, og hvem, der leverer den. Heraf kan man udlede, at mindre end 30% af hjælpen leveres af FN. Langt størstedelen leveres af andre internationale aktører.
Men uanset hvordan man vender og drejer tallene, er Jens Lærkes påstand om “en håndfuld” lastbiler dagligt totalt misvisende. Alene på dagen, hvor Jens Lærke stak sin plade til DR, opsamlede og distribuerede FN og andre nødhjælpsorganisationer, ifølge COGAT, nødhjælp svarende til 310 vognlæs.
Den seneste løgn fra Jens Lærkes side er ikke en enlig svale. Han er en gennemgående utroværdig person. I maj i år var Jens Lærkes chef, lederen for OCHA, Tom Fletcher, ude med en løgn om, at “der er 14.000 spædbørn, der vil dø i de næste 48 timer, medmindre vi kan nå frem til dem [med nødhjælp].” Det var naturligvis det rene opspind. Da løgnen blev afsløret senere samme aften, udtalte Jens Lærke i en skriftlig kommentar, at “14.000 babyer (…) lider af svær akut fejlernæring i Gaza”. Den oplysning viste sig også at være løgn. Tallet var taget fra en IPC-fremskrivning af, hvad man kunne forvente over de kommende 11 måneder, hvis der slet ikke kom nødhjælp ind i Gaza, hvilket jo ikke har været tilfældet. Det drejede sig i øvrigt ikke kun om babyer, men om børn under fem år.
OCHA er en helt igennem utroværdig organisation, som ikke bare i den aktuelle krig, men også i de tidligere, ukritisk har formidlet Hamas’ propaganda. Det samme gælder altså også dens danske talsmand.
Samlet set må man konstatere, at påstanden om hungersnød i Gaza er endnu en af mange løgne, som Hamas, med FN’s og et stort antal internationale mediers villige medvirken, har haft held til at udbrede i henhold til devisen i det gamle ordsprog “En løgn er halvvejs verden rundt, før sandheden får sko på.”De bedste hilsnerDan
Læs mere om mediernes Israel-dækning og relaterede emner på www.israel-online.dk. Hvis du kender andre potentielt interesserede, må du meget gerne videresende denne e-mail. Hvis du ikke i fremtiden ønsker at modtage henvendelser fra Israel-Online, så e-mail blot et “Nej tak” til nyhedsbrev@israel-online.dk. Tidligere nyhedsbreve kan læses her.