Lille kræftsyge Nastia fra Ukraine kom til Israel for at redde livet – hun blev dræbt af missilangreb

Natsia blev kun 7 år, hun blev dræbt af missilangreb i Bat Yam. (Foto: Flash90/Privat)
Missilerne kostede også hendes mor, bedstemor og fætre livet.

Siden fredag er Israel blevet udsat for massive missilangreb fra Iran, der både har kostet mange liv, hundredvis af sårede på krop og sjæl og gjort tusindvis hjemløse. 

For få dage siden ramte et af missilerne et boligkompleks i byen Bat Yam og kostede flere liv. 

Blandt ofrene var lille Natsia og hendes familie, der var rejst fra Ukraine tll Israel for at redde Natsia, der kæmpede mod kræft. 

Syvårige Nastia Borik fra Odessa fik livreddende kræftbehandling i Israel i håb om at kunne overleve blodkræft. 

Men Natsia og hendes 30-årige mor, Maria Peshkurova (30), hendes 60-årige bedstemor Lena Peshkurova og hendes to fætre, 9-årige Konstantin Totvich og 13-årige Ilya Peshkurov, nåede aldrig at se Natsia få en chance i livet. De blev alle dræbt af missilangrebet. 

Natsia og hendes familie kom til Israel i slutningen af 2022 i håb om at kunne redde den lille pige. Familien er ikke jødisk, men fætrene gik i skole i Bat Yam. I starten reagerede Natsias krop på behandlingen, men med tiden, blussede hendes aggressive kræft op igen og selv ikke en knoglemarvstransplantation kunne ikke stoppe kræften. 

Tilbage i Ukraine kæmper Nastias far og bedstefar i krigen mod Rusland, hverken han eller Lenas nuværende mand kunne forlade Ukraine, fordi alle mænd under 60 år skal blive i landet for at kæmpe.

Natsias far havde samlet penge ind i Ukraine for at redde sin lille datter Imens rejste resten af familien med Natsia og hendes mor til Israel for at støtte og hjælpe dem igennem den hårde kræftbehandling. 

Nu arbejdet den ukrainske ambassade i Israel på at få Natsia og hendes familie hjem så de kan blive begravet, men så længe det israelske luftrum er lukket, er det mere eller mindre umuligt.

– De var ukrainere fra Odessa, der kom til Israel for at tage sig af deres datter. Der er en fælles skæbne mellem ukrainere og israelere, siger historikeren Shimon Briman.

Ud over de fem ukrainere blev fire israelere også dræbt af samme missilangreb: 94-årige Bella Ashkenazi, 61-årige Michael Nahum, 53-årige Meir Vaknin og 44-årige Efrat Saranga. Ud over de 9 dræbte, blev over 100 såret i angrebet, der forårsagede omfattende skader på lejlighedskomplekset og nærliggende bygninger.

I skrivende stund har de iranske angreb kostet mindst 24 liv, over 600 sårede på krop og sjæl og som tidligere nævnt, er tusindvis blevet hjemløse. 

Imens kæmper mindst 100.000 strandede israelere for at komme hjem fra udlandet.

Flere israelere er strandet i Danmark og flere danskere er strandet i Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem