Bandemedlem sigtet for at købe droner til Hamas

Her ses Københavns Politi ved indgangen til Krystalgade, hvor synagogen ligger. (Foto: carstenbrandt, 17. juni 2022, iStock Photo)
Ifølge politiet skulle dronerne bruges til at begå terrorangreb i Danmark eller i et andet land.

I dag har B.T. delt en Ritzau meddelelse om, at politiets sigtelse af et bandemedlem for at have købt tre droner i Danmark, der skulle bruges af terrorgruppen Hamas, der var arkitekten bag den værste massakre mod jøder siden Holocaust. 

To af dronerne havde en værdi på 251.000 kr, mens den tredje drone kostede 30.000 kr, skriver Ritzau om informationerne, der i dag kom frem under retsmødet på Frederiksberg.

Den 28-årige sigtede mand, blev ultimo 2024 udleveret fra Libanon og har siden været varetægtsfængslet for mistanke om et dobbeltdrab i Kalundborg tilbage i 2020.

Nu er han også sigtet for mistanke om terrorforsøg.

Manden købte dronerne på nettet og hentede dem i en butik i København NV. 

Ifølge politiet skulle dronerne af Hamas til at begå terrorangreb i Danmark eller i et andet land.

Det menes, at manden købte dronerne til Hamas blot en måned efter, at terrorgruppen begik 7. oktober-massakren mod Israel i 2023. 

Det vides endnu ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen. 

Det menes at manden har bande forbindelser til den forbudte bande Loyal To Familia. 

Politiet mødte talstærkt op, da manden blev udleveret fra Libanon i slutningen af 2024.

Allerede ultimo 2023 anholdt PET og politiet flere personer. På daværende tidspunkt var den 28-årige mand samt nogle andre personer, som politiet ville sigte ikke i Danmark

Myndighederne nægtede at oplyse, hvad de pågældende personer var sigtet for og flere af dem blev løsladt. 

Primo 2024 oplyste en anklager i Østre Landsret, at der var en Hamas-forbindelse i sagen.

Dagens grundlovsforhør har bekræftet, at sagen drejer sig om dronerne. 

Nu er det op til dommeren at afgøre, om der er begrundet mistanke mod manden om forsøg på at begå terror.

En 59-årig mand var også blandt dem, der var blevet varetægtsfængslet. I skrivende stund har han siddet i varetægt i 17 måneder. 

Tilbage i oktober 2024 blev han varetægtsfængslet efter mistanke om, at han havde overført penge til Mellemøsten. 

Om sagen skriver den danske journalist Jotam Confino: – Måske – og det er selvfølgelig bare et forslag – skulle man tage den massive støtte til Hamas i Danmark alvorligt. Det er ikke ligefrem fordi folk prøver at skjule det.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem