Hvorfor taler danske medier ikke med Hamas-kritiske arabere?

Sådan så det ud i Gaza under horror-showet, hvor folkemængden så på mens de sorte kister med en kvinde (der viste sig ikke at være Shiri), baby Kfir, 4-årige Ariel  og en gammel israelsk bedstefar fra Kibbutz Nir Oz, blev vist frem af bevæbnede terrorister. (Skærmdump er taget fra terrorgruppens Live-sending).  
Naser Khader: - Hvorfor taler danske medier ikke med Osama al-Ali, der er tidligere palæstinensisk ambassadør? Han kritiserer Hamas og giver ofte interview til arabiske medier, men DR og de andre danske medier ønsker ikke at høre på ham. En Hamas-kritisk palæstinenser passer ikke ind i billedet. Han kalder Hamas for en terrorgruppe, der har ansvaret for det, der sker nu. Hamas har smadret den palæstinensiske sag. Hvad regnede de med, da de begik 7. oktober-massakren, at Israel ville vende den anden kind til?

Med sin syriske baggrund og langvarige politiske karrierer, ved Naser Khader mere om Mellemøsten end de fleste. Derfor er han en vigtig dansk stemme, der kan kaste lys over spillereglerne i en region som kun de færreste i Vesten forstår. Khader holdt en rørende tale under MIFF’s markering af mindedagen for de glemte jødiske flygtninge fra de arabiske lande. Derudover har MIFF bragt flere af Khaders analyser af Mellemøsten og USA, som du kan læse her.

Den 21. marts kom Khader med nedenstående kommentarer på sin Facebook-side om DR’s problematiske Israel– og Gaza-dækning:

DANMARKS RADIO dumper i dækning af krigen i Gaza!

Forleden hørte jeg DR P1 debat om Gaza, og det var så forudsigeligt, at jeg måtte zappe væk. Forudsigeligt og ensidigt.

På samme måde har jeg længe haft det, når DR’s forskellige nyheds-platforme kommer ind på Israel/Gaza. Det er ikke til at holde ud.

Har endnu ikke set/hørt/læst DR interviewe Hamas-kritiske palæstinensere eller arabere. Eller palæstinensere/arabere der kræver, at Hamas løslader de sidste gidsler, der har siddet under forfærdelige forhold siden den 7. oktober 2023.

Det undrer mig stadig, at man ikke taler med Osama al-Ali, tidligere palæstinensisk ambassadør, som ved, hvad han taler om, og som er meget kritisk over for Hamas. Han er ofte blevet interviewet til arabiske medier, senest i går aftes i al-Mashad – se kommentarfeltet.

DR og andre danske medier vil åbenbart ikke høre på ham. En Hamas-kritisk palæstinenser passer ikke ind i billedet.

Ambassadør Osama al-Ali siger ligeud, at Hamas ER en terrororganisation, som har ANSVARET for, hvad der foregår lige nu, og at Hamas har skylden for, at den palæstinensiske sag er smadret. Hvad havde de regnet med, da de angreb Israel den 7. oktober 2023. At Israel skulle vende den anden kind til?

Al-Ali siger også at toppen af Hamas befinder sig slet ikke i Gaza; de bor på fem-stjernede hoteller i Qatar, som det tidligere er dokumenteret. Og Hamas bor ikke billigt; terroristernes ledere bruger i hundrede tusindvis af kroner, som bl.a. er indsamlet som “velgørenhed”.

Hvorfor taler DR og andre danske medier ikke med Osama al-Ali? Og hvorfor taler man ikke med mennesker med palæstinensisk-arabisk baggrund, som faktisk er kritiske over for Hamas?

Virkeligheden er, at et flertal i den arabiske verden er kritisk. Det er desværre ikke, hvad vi får serveret af DR og andre danske medier. Hvorfor har hverken DR eller andre danske medier opsøgt og talt med Osama al-Ali, som sidder i ledelsen af Fatah og Det Palæstinensiske Selvstyre? Næh, vi hører kun, at Israel begår folkemord og opfører sig fascistisk.

Enten er man doven, eller også passer Osama al-Ali og andre kritikere ikke ind i en fastlagt dagsorden.

Del gerne Osama al-Alis interview (i kommentarfeltet) med jeres venner, naboer, bekendte og kollegaer som forsvarer Hamas.

Deadline – DR, DR P1DR Nyheder

Er du enig med Naser Khader?
Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem