Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Journalist fik medhold i klage til DR over ukritisk formidling af folkedrabsanklager mod Israel

Her ses Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant tale med israelske soldater tæt på grænsen til Gaza, 19. oktober 2023. (Foto: Flash90)
- Klager fik medhold i at Israel, som minimum skulle have været hørt, når der fremsættes så voldsom og kontroversiel en anklage, skriver Dan Harder.

MIFF har delt flere artikler fra Dan Harder som driver hjemmesiden www.israel-online.dk.
På hjemmesiden kan du læse om mediernes Israel-dækning og relaterede emner.
For nyhedsmails, skriv til: nyhedsbrev@israel-online.dk.

DR finansieres af dine skattekroner og har som public service medie et skærpet ansvar for at formidle korrekte og nuancerede nyheder. Men DR overholder ofte ikke pligten i sin Israel-dækning.

Se eksempelvis Harders analyse af DR’s fremstilling af Hamas’ politiske mål som en selvstændig stat i Gaza.

Ønsker du at klage til DR over deres Israel-dækning, kan du kontakte lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen via mail: lsrred@dr.dk / tlf.: 35203040.

Ultimo 2024 klagede Bent Blüdnikow, der er journalist til DR over nedenstående:

DR helt ukritisk over for Amnestys anklage om israelsk folkemord
Journalist Bent Blüdnikow har klaget til Danmarks Radio over et interview, hvori Amnesty International anklager Israel for at begå folkemord på palæstinenserne i Gaza. DR’s “brugernes redaktør,” Jesper Termansen, og generalsekretær Maria Rørbye Rønn giver klageren ret i, at den anklagede part, Israel, som minimum skulle have været hørt, når der fremsættes så voldsom og kontroversiel en anklage. DR’s svar på klagen kan læses her (som PDF), skrev Dan Harder den 26. februar på https://www.israel-online.dk/mediawatch/

I går skrev DR den seneste opdatering om sagen:
En lytter klagede over et indslag i P1 Morgen den 5. december 2024 om en rapport fra Amnesty International, som organisationen mener dokumenterer, at den israelske regering begår folkedrab i Gaza.

Lytteren mente, at i P1 Morgens interview med Amnesty Internationals danske generalsekretær ikke overholdt DR’s etiske retningslinjer ved ikke at forelægge kritikken for Israel – eventuelt gennem Israels ambassade i Danmark.

Chefen for P1 Morgen afviste kritikken, men lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen giver klageren delvist medhold.

Jesper Termansen skriver: ‘Det er LSR’s vurdering, at DR ud fra en samlet bedømmelse af den konkrete sag som minimum burde have ladet Israels tidligere udtalelser om anklagerne om folkedrab fremgå af enten indslag eller interview. Alternativt forsøgt at forelægge kritikken for Israel eller den israelske ambassade.’

Du kan læse hele sagen her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem