Hvert år modtager NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke 129 millioner danske skattekroner, dvs. at alle danskere er med til at finansiere NGO’ens aktiviteter.
Nu har B.T. afsløret noget af det, som NGO’en bruger dine skattekroner på.
Eksempelvis har deres bestyrelsesmedlem Sara El-Khatib og rådsmedlem Arif Qaraeen delt grov antisemitisme og Israel-had på sociale medier, hvilket har vakt vrede hos Det Jødiske Samfund samfund i Danmark (DJS).
Blot for at nævne nogle eksempler på, hvad Mellemfolkeligt Samvirke har lagt navn til:
Opslag om at ‘zionister’ styrer medierne, og en karikatur af Hitler som rækker stafetten til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Skærmdump fra B.T.: https://www.bt.dk/politik/toppen-i-mellemfolkeligt-samvirke-anklages-for-antisemitisme-forperson-laegger-sig
Udover at være bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke, er dansk-palæstinensiske Sara El-Khatib også aktivist og studerer kommunikation, skriver B.T.
Dansk-palæstinensiske Arif Qaraeen er tidligere direktør i den danske hjælpeorganisation DACAAR og har over flere omgange siddet i Mellemfolkeligt Samvirkes ‘Råd’, dvs. NGO’ens øverste myndighed, som står for deres politiske og strategiske mål.
Om opslagene siger DJS-formand: – De fleste kan nok godt genkende de klassiske teorier om, hvem der styrer verden som helhed og medierne i særdeleshed, også selvom ordet ‘jøde’ her er skiftet ud med ‘zionist’. Det har vi set før.
Henri Goldstein tilføjer: – Det er et sort/hvidt syn på verden, som er det modsatte af, hvad en mellemfolkelig organisation burde stå for. Alle er velkomne til at kritisere Israels politik, men hvis man ikke kan gøre det uden at klamre sig til ældgamle konspirationsteorier, er man kravlet for højt op i træet.
B.T. tilføjer, at hverken Sara El-Khatib eller Arif Qaraeen ønsker at kommentere sagen.
Haifaa Awad, der er forperson i Mellemfolkeligt Samvirke, skriver til B.T., at opslagene var ‘over grænsen og stødende.’ Hun tilføjer: – Det er vigtigt at understrege, at de (SoMe-opslagene, red.) på ingen måde er udtryk for Mellemfolkeligt Samvirkes holdning. Opslagene er lavet af to menige medlemmer af rådet og bestyrelsen på deres egne private kanaler, og det har vi ikke været opmærksomme på.
På B.T.’s spørgsmål om indholdet i opslagene kan forenes med en bestyrelses/rådsmedlem post i Mellemfolkeligt Samvirke, svarede Haifaa Awad: – Nej, det er det ikke, og det har jeg også alvorligt indskærpet over for de pågældende og for resten af medlemmerne af Rådet og bestyrelsen.
Pinchas Goldschmidt, der er præsidenten for De Europæiske Rabbinere, opfordrer den danske regering til at stoppe pengestrømmen til Mellemfolkeligt Samvirke. Han tilføjer: – De antisemitiske karikaturer, der bruges i disse opslag, har været kendt i lang tid. Jeg opfordrer regeringen til at stoppe finansieringen med det samme.
I skrivende stund sidder Arif Qaraeen og Sara El-Khatid fortsat på deres poster.
Siden afsløringerne kom frem, har Mellemfolkeligt Samvirke slettet de nævnte opslag, men på sociale medier spredes budskaber som bekendt med lynets hast, så skaden er sket. Læs her.