Kan danske medier virkelig ikke gøre det bedre?

MIFF har igennem flere år gjort opmærksom på at danske medier ikke dækker hvad der sker i Israel på en sober, saglig eller korrekt måde – se eksempler her.

MIFF har også gjort opmærksom på at journalister fra hele verden sendes på gratis “uddannelsesrejser” til fx Judæa og Samaria, hvor de fyldes med anti-israelsk propaganda.

MIFF har taget temperaturen på hvordan danske medier dækkede Israels anti-terroraktion i går i byen Jenin som de palæstinensiske myndigheder har mistet kontrollen over. Byen er blevet en terrorredde som truer Israels sikkerhed. IDFs anti-terroraktion kom efter konkrete efterretninger om, at en terrorcelle fra den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) var på vej til at begå flere terrorangreb mod israelske byer. Det skal tilføjes at IDF igennem længere tid har bedt de palæstinensiske sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin, men det har de nægtet. Igen står Israel alene i kampen mod terror og bliver tilsværtet af danske medier – det vender vi tilbage til. Først vil vi se på hvad de danske journalisters rolle egentlig er, ifølge deres fagforbund:

MIFF har tjekket Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Fyens Stiftstidende, Ekstra Bladet og BT.

Ordlyden er enslydende i ovennævnte medier som MIFF har gennemgået – det er klassisk dansk copy/paste journalistik fra store internationale nyhedsbureauer som ritzau. Problemet med copy/paste journalistik er, at de danske journalister ikke faktatjekker nyheden inden den publiceres.
Her er nogle eksempler på hvor galt det går:

1. Det nævnes ikke at IDF gik ind i PA-kontrolleret Jenin efter solide efterretninger om at en terrorcelle fra den iransk-støttet terrorgruppe PIJ, var på vej til at begå flere terrorangreb i israelske byer. Det nævnes ikke at PA har mistet kontrollen over byen eller at byen derfor er blevet en terrorredde som truer Israels sikkerhed. Danske medier nævner ikke at 31 personer i 2022 betalte med livet for palæstinensisk terror – de fleste terrorister bag terrorangrebene kom fra Jenin. Det nævnes ikke at Israel igennem længere tid har bedt palæstinensiske sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin, men det nægtede de. Danske medier har heller ikke ulejliget sig med at nævne, at IDF ringede til terroristernes mødre i håb om at de kunne overtale deres sønner til at overgive sig, men terroristerne nægtede at overgive sig.
2. Danske medier undlader konsekvent at kalde terrorgrupper ved rette navn. PIJ, Hamas og Hizbollah er alle terrorgrupper som støttes økonomisk af Iran og har som erklæret mål at udslette Israel. Israel har som ethvert andet land, ret og pligt til at beskytte sine indbyggere mod terror og krig. IDF gør alt hvad de kan for at undgå tab af menneskeliv samtidig med de beskytter Israels indbyggere mod truslerne fra terrorgrupper.
3. Danske medier påstår konsekvent at Israel besatte Judæa og Samaria i 1967 – det er ikke korrekt. Israel blev tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande under Seksdagskrigen. Danske medier, politikere, organisationer og andre, har igennem flere år anklaget Israel for at israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten – det er ikke korrekt og blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Skiftende danske regeringer har i årtier hævdet at Israels bosættelsespolitik er «ulovlig i henhold til folkeretten». Der henvises ofte til FN’s sikkerhedsråds resolutioner 465 og 2334. Men begge resolutioner er vedtaget efter kapitel VI i FN-charteret og er derfor IKKE bindende og er IKKE folkeret. Mange af FN-resolutioner er et resultat politiske studehandler af værste skuffe, hvor arabiske og muslimske stater sammen med deres allierede stort set kan vedtage lige hvad de vil. Resultatet er meningsytringer – IKKE folkeret. San Remo-konferencen gav i 1920 Storbritannien til opgave at etablere et nationalt hjemland for det jødiske folk i det geografiske område Palæstina. Et enstemmigt Folkeforbund anerkendte det jødiske folks historiske forbindelse til området. Briterne fik til opgave at opmuntre til tæt jødisk bosættelse i området der i dag omfatter Israel, Gaza og Judæa og Samaria. FNs charter bekræfter de folkeretlige bestemmelser (art. 80).
4. De danske medier som MIFF har gennemgået slutter nyheden med følgende sætning: – USA og EU har i mange år arbejdet for at gøre Vestbredden til en selvstændig palæstinensisk stat.
   Hvad de danske medier ikke fortæller læserne, er at PA siden medio 1990’erne har haft civil myndighed i Område A og B i Judæa og Samaria. Palæstinenserne kan bygge frit i Område A og B. Alligevel har PA en overordnet strategi om at bygge mest muligt i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk myndighed. PA får finansieret deres planer for Område C af EU – inkl. Danmark. PA’s byggerier i Område C er ulovlige. Ifølge undersøgelser foretaget af organisationen Regavim er palæstinensisk bebyggelse i Område C i 2008-2019, steget med 76,5%. Til sammenligning steg palæstinensisk bebyggelse i Område A og B kun med 10–14%. Israelsk bebyggelse i Område C steg med 19,8%.
   
   Det er tragisk at virkeligheden i danske mediers Israel-dækning ligger så langt fra fagforbundets definition af hvad journalistik er.