Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Se hvorfor DR gav seer medhold efter klage over deres Israel-dækning

Det betaler sig at klage når DR som vi alle betaler til via skatten ikke dækker Israel på en sober måde. (Foto: News Oresund, 20. maj 22022, flickr)
En seer klagede over DR's dækning af Israel under de seneste raketangreb fra Gaza primo august 2022. Se hvorfor DR gav seeren medhold.

Den 7. august klagede en seer over DR’s dækning af Israel i forbindelse med den iransk-støttet terrrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ)i Gaza primo august 2022, angreb flere israelske byer med over 1.100 raketter.

Israels luftangreb rettes kun mod militære mål, og er ikke en større kollektiv afstraffelse end da Norge og Danmark bombede i Libyen.

Israel besvarede raketangrebene mod sine indbyggere med at angribe PIJ-mål i Gaza.

Sådan skrev DR den 23. september:

Den 5. august angreb Israel mål i Gaza fra luften. I den forbindelse bragte DR en artikel på dr.dk, hvor en forsker udtalte sig om konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Det klagede en læser over til DR, da han mente, at forskeren i kraft af sin underskrift på solidaritetserklæringen var partisk. Den universitetsansatte ekspert var i maj 2021 medunderskriver på en solidaritetserklæring offentliggjort i Politiken, hvor en række forskere tog afstand fra Israel og støttede palæstinenserne i kampen mellem de to parter.

Det er DR’s egen redaktionelle beslutning, hvem man vil interviewe til en artikel om Israels luftangreb på Gaza. Men klager fik ret i, at det burde fremgå, at forskeren også havde støttet en solidaritetserklæring til fordel for den ene side i den grundlæggende strid, som forskeren i kraft af sin ekspertstatus udtalte sig om. Artiklen har nu den oplysning med.

DR har som en fundamental etisk værdi, at DR forholder sig kritisk over for alle kilder. Desuden står der i DR’s etik, at DR ikke har skjulte dagsordner. Forskere bør naturligvis i lighed med alle andre have lov til at fremsætte private holdninger i medierne eller på sociale medier. Men så har DR samtidig en pligt til at undersøge og gøre rede for forskeres private holdninger i det omfang, at der er mistanke om, at det kan påvirke deres faglige bedømmelse. Det er ikke noget forskerne bestemmer. Det gør DR om den mistanke kan opstå.

Det kan føre til, at DR benytter kilden, men samtidig oplyser om kildens personlige holdninger, sådan som det nu er sket i dette tilfælde.

Helt personligt tror jeg godt, at man kan benytte også de ekspertkilder, der blander sig i den offentlige debat og lægger deres holdninger til skue. Men til gengæld synes jeg, at også DR burde gøre mere ud af at stille modspørgsmål til ekspertkilder og redegøre for, hvis de pågældende på den ene eller anden vis i offentligheden har udtryk holdninger eller på anden vis stillet deres personlige engagement til skue.

Det er ikke ligegyldigt. Selvfølgelig kan man være professionel og prøve at skille tingene fra hinanden. Men brugerne har på den måde en mulighed for at kende flere facetter af en ekspert og kan derefter selv afgøre, om de tror på eksperten eller ej.

Læs yderligere om sagen her.

Du kan kontakte lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen på lsrred@dr.dk eller ringe på 35203040.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem