Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israels viceambassadør i Danmark: – Dansk mediedækning af terrorangrebet vendt på hovedet

Politi og redningsmandskab hvor terrorangrebet skete i aftes i hjertet af Tel Aviv, 7. april 2022. (Foto: Flash90)
- Følger den danske presse slet ikke med i hvad der foregår ude i verden, eller afventer man bare hvad internationale bureauer sender ud? Spørger israels viceambassadør, Davy Antebi.


Israels viceambassadør i Danmark skriver sine bemærkninger til danske dækning af gårdsdagens terrorangreb i Tel Aviv på den israelske ambassades Facebook-side:

Her er viceambassadørens kommentarer:

Utrolig dækning i danske medier af terror midt i Tel Aviv (*antallet af dræbte er steget til 3)
Torsdag aften 7. april 2022 blev millionbyen Tel Aviv ramt af terror. En mand åbnede ild mod uskyldige israelske civile på en bar på den populære gade Dizengoff i hjertet af byen.

To israelere er blevet dræbt og flere er hårdt sårede efter en aften og nat der efterlod Tel Aviv i horribel undtagelsestilstand. Folk blev bedt om at holde sig indendøre, ikke stikke hovedet ud af vinduet og hele byen var i en tilstand af chok. Tidlig morgen fredag lykkedes det israelsk politi at neutralisere terroristen og han døde efter skududveksling.

I Danmark er dækningen af dette vendt fuldstændig på hovedet. Hos Ritzaus Bureau, der er det eneste nyhedsmedie der selvstændigt har skrevet om begivenheden, er overskriften at ”formodet gerningsmand er skudt af israelsk politi”. Hvorfor åbner nyhedsbureauet ikke på samme måde som dette indlæg? Sådan var dækningen bestemt ikke da terroren ramte København i 2015. Her blev de civile dødsfald selvfølgelig nævnt først.

Hvorfor er det i dækningen fra Tel Aviv vigtigere at nævne hvordan politiet har ageret i jagten på en terrorist, end at berette hvordan en millionby på størrelse med København er blevet ramt af terror og to uskyldige unge mænd er blevet dræbt og flere er sårede? Dette kommer også i kølvandet på 14 dage med terror i Israel, hvor nu 13 civile er blevet dræbt ved højlys dag af terrorister. Ritzau nævner alt dette, men langt nede i brødteksten.

Passive danske medier har over én kam videregivet Ritzaus udlægning, helt uden egen rapportering. Tel Aviv er ikke langt fra Danmark, masser af danske turister besøger Israel hvert år og i går var såmænd også den danske justitsminister Nick Hækkerup på officielt besøg i Israel. Denne befandt sig i Tel Aviv i gang med at spise middag med sin kollega, den israelske vicestatsminister og justitsminister Gideon Sa’ar. Alt dette har heller ikke været rapporteret i den danske presse, her er ministerens to dage lange besøg i denne uge slet ikke blevet nævnt, på trods af to pressemedelelser, en fra det israelske justitsministerium og sågar også fra den israelske ambassade i Hellerup.

Følger den danske presse slet ikke med i hvad der foregår ude i verden, eller afventer man bare hvad internationale bureauer sender ud? Normalt bliver ministerbesøg i udlandet da rapporteret. Helt ufatteligt er det også at et medie som Ritzau varedeklarerer sig som neutrale i deres dækning, så hverken Hamas eller Islamisk Stat hos bureauet omtales som terrororganisationer, men i stedet ”militante bevægelser”.

Danmark, EU, FN og USA har ellers for længt erklæret dem for hvad de slet og ret er, nemlig terrorgrupper. Støtter Ritzau ikke resten af verdens defination af hvem der er terrorgrupper? Er danske medier ikke en del af kampen mod terror? Israel og Danmark deler kampen mod terror og en del af dette starter med at også medier indser virkeligheden gennem deres sprogbrug, omtale og dækning.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem