Ikke kun danske og norske medier skaber et falsk billede af israel, det gør svenske medier også. Som MIFF dokumenterede i bogen Det falske bildet av Israel fra november 2020, er det falske billede blevet skabt igennem flere årtier med ensidig og fejlagtig information fra norske medier og skolebøger. Vi ser det samme falske billede af Israel gentaget i Danmark.
Om kort tid udkommer MIFFs bog i svensk oversættelse.
Den 23. maj gav den svenske journalist Annika Borg i netavisen Bulletin en forklaring på svenske journalister ensidige dækning.
– Den svenske medierapportering er forvrænget og mangler neutralitet når det gælder Israel og Palæstina. Det er ikke tilfældigt, men en konsekvens af kirkelige journalistturer til Vestbredden (Judæa og Samaria), indleder Borg.
Hvert efterår arrangerer Den svenske kirke og deres hjælpeorganisation Diakonia turer til Judæa og Samaria (Vestbredden). Alle udgifter dækkes og journalister fra alle store svenske redaktioner har deltaget på turene, ifølge Borg.
Den svenske journalist har selv været med på en af turene. Hun skriver at der fastslås «et tydeligt, begrænset og sorthvidt syn på hvem er offer og hvem skurk/overgrebsmand ». Ud af mere end 32 programpunkter på turen, med studiebesøg og forelæsninger, er der kun én håndfuld indslag som ikke er direkte Palæstina-aktivistiske. «Kender man til noget om regionen, Mellemøstens historie og konflikterne så bliver slagsiden overtydelig,» skriver Borg.
Turarrangørerne spiller på følelser, og lægger op til besøg og mødepunkter «hvor det ikke er bekvemt at stille kritiske spørgsmål». «Få journalister ser gennem den manipulation de udsættes for,» skriver Borg.
Den svenske kirke og Diakonia har i hovedtræk de samme palæstinensiske samarbejdspartnere som Den norske kirke og Kirkens Nødhjelp/Folkekirkens Nødhjælp i Danmark. Der er god grund til at tro at norske og danske journalister, kirkeledere og andre får serveret samme oplæg som Borg beskriver under turer med Kirkens Nødhjelp.
«At forelæsere og at der ved studiebesøg eksempelvis udtrykkes ren historierevisionisme, som om jøder og jødedommen ikke har teologiske og historiske rødder i landet. Videre at der i verden sker en normalisering af den «zionistiske fjende» og der udtrykkes opmuntringer til at støtte BDS-bevægelsens totalboykot af Israel. Hamas og andre terrorgrupper i regionen beskrives som «frihedskæmpere» og det fremstilles som en pligt at gennemføre «diplomatisk terrorisme» mod Israel,» skriver Borg. «Israel dæmoniseres for alle aspekter af sin indenrigspolitik.»
Borg tvivler ikke med at kalde Diakonias journalistturer for en «propagandarejse». Arrangørenes mål er at skabe et negativt billede af Israel. «Og det kaldes kirkelig påvirkningsarbejde,» konstaterer Borg.