Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Sigrid Bonde Tusvik i bedste sendetid på NRK: – Israelerne arbejder 100 procent på at dræbe palæstinenserne

Sigrid Bonde Tusvik i Nytt på Nytt 27. marts 2020. (Skærmdump: Nrk.no)
Israel blev dæmoniseret på det groveste i programmet Nytt på Nytt fredag den 27. marts.

NRK (svarer til DR i Danmark) fortsætter med at dæmonisere Israel i bedste sendetid. For et år siden blev der fremsagt folkemordsanklager mod Israel på Lindmo. Dengang kom dæmoniseringen fra en gæst.

Denne gang kom dæmoniseringen fra en NRK-programleder. Komiker Sigrid Bonde Tusvik som er ny programleder for Nytt på Nytt, sagde følgende om Corona-situationen i Israel den 27. marts:

-Dette går ikke ud over israelske jobs. Det går ud over økonomien, men ikke … De arbejder hundrede procent på at dræbe palæstinenserne, sagde Bonde Tusvik.

Alt tyder på at vittigheden var planlagt på forhånd af redaktionen. Programleder Bård Tufte Johansen svarede: “Og der fik Kringkastingsrådet (tv-rådet) den første telefon.”

I 1914 var der omkring 600.000 arabere i Palæstina-området. I dag er der over 6.000.000 arabere som i stor grad definerer sig selv som palæstinensere, i det samme område – Israel, Gaza og Vestbredden. Måske Bonde Tusvik kan svare på, hvordan 100 procent arbejde på at dræbe palæstinenserne har resulteret i en tidobling af befolkningen?

Bonde Tusvik er ikke alene om at abonnere på vilde konspirationsteorier om Israel. 50 procent af norske muslimer mener “Israel behandler palæstinenserne lige så dårligt som jøder blev behandlet under Anden Verdenskrig”. Tallet for den generelle norske befolkning er 32 procent. 25 procent af norske muslimer mener at “så længe staten Israel findes kan der ikke blive fred”. 21 procent af den samlede norske befolkning siger det samme.

Når NRK fremsætter sådanne vilde påstande, bidrager de ikke kun til at sprede fake news. De skaber ikke kun Israel-had, men også jødehad. Nordmænd lader, mere end andre europæere deres holdning til jøder påvirke af handlinger gennemført af staten Israel. Ingen andre forklarer oftere vold mod jøder i deres eget land med anti-israelske holdninger.

Budskabet som NRK formidlede i fredags er livsfarligt, specielt for norske jøder. Hele 12 procent af den generelle norske befolkning siger at chikane og vold mod jøder kan retfærdiggøres når man tænker på hvordan Israel behandler palæstinenserne. I den norske muslimske befolkning ligger støtten på 21 procent.

Når man skaber løgnbilleder af hvordan Israel behandler palæstinenserne, fodrer man trolden som i fremtiden kan komme til at bruge vold mod norske jøder.

Fakta er at Israel følger krigens regler “godt over gennemsnittet” sammenlignet med det der er almindeligt andre steder i verden.

Ingen anden hær har gjort så stor indsats for at undgå drab på civile som Israel gjorde under alle tre Gaza-krige, sagde den britiske officer Richard Kemp på MIFF-konferencen i 2016.

Som det sidste skal det lige nævnes at programmet blev optaget på forhånd – hvis NRK ville, kunne de have fjernet den grove dæmonisering af Israel inden programmet blev vist for den norske befolkning.

FN roser Israels samarbejde med de palæstinensiske myndigheder i kampen mod Corona
Bonde Tusviks dæmoniserende beskyldning er især uhensigtsmæssig i disse dage hvor Israel og de palæstinensiske myndigheder kæmper sammen for at begrænse Corona spredning. Samarbejdet betegnes som “fremragende” af FNs særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, Nickolay Mladenov.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem