I sidste uge fremlagde amerikanske diplomater en skitse for hvordan de økonomiske zoner i Middelhavet for Libanon og Israel afklares. Tirsdag kom der en tilbagemelding fra Libanon med krav om ændringer som Israels regering nu har afvist: – Israel vil ikke gå på kompromis med vores sikkerhedsinteresser og økonomiske interesser, udtaler premierminister Yair Lapid.
Efter USAs udsending Amos Hochstein havde forhandlet en aftale på plads, kom Libanon med nye krav til Israel, som de ikke kan acceptere. Det er især to punkter som parterne er uenige om, udtaler israelske kilder til Ha’aretz.
Israel har etableret en linje med bøjer som går fem kilometer ud i Middelhavet langs det de ser som den maritime grænse i havet. I aftaleudkastet omtales den som «status quo», Libanon kræver at ordlyden ændres til «de facto». Israelerne frygter det i praksis vil medfører fremtidige kampe om den maritime grænse i området.
Det er andet punkt som parterne er ueninge om, er gasfeltet Kana. Siden sommeren 2022, har energiselskabet Energean ledt efter gas i området. I henhold til den foreløbige aftale vil Israel modtage en procentsats af indtægterne fra gasfeltet, svarende til den del af feltet som vil forblive i Israels økonomiske zone. Det er uklart hvor store mængder naturgas der er i feltet, skriver Jerusalem Post.
I henhold til USA’s aftaleudkast, er det kun Israel som skal forholde sig til driftselskabet i feltet, men nu kræver Libanon også en rolle.
Hvor aftalen står nu er uklart. Nogle israelere mener at det fortsat er muligt at forhandle med Libanon.
Likuds leder, Benjamin Netanyahu har ytret hård kritik af aftaleudkastet og tager nu æren for at Lapid-regeringen har afvist Libanons seneste krav.
Diskussionen om en maritim grænseaftale med Libanon er således også blevet en politisk varm kartofel som vil blive diskuret flittigt frem til Israels Knesset-valg 1. november.
