Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Jerusalem er vært for festival med film om kvinders rettigheder og muligheder verden over

Billedet er fra filmen The Creuel Cut - én af de film som vil blive vist ved The 49% Festival om kvinders rettigheder, film og medier, ved The jerusalem Cinemateque d. 6-7 marts. (Rettigheder: YouTube screengrab)
Filmskabere og aktivister fra Egypten, Pakistan, Sri Lanka, Canada og USA mødes til to dages filmfremvisning samt møder og samtaler.

Når Paula Kweskin Weiss samler sine kvindelige kvinderettigheds-filmkollegaer til den første “49% Festival“, vil det foregå i Jerusalem, – som er Kweskin Weiss “adopterede” by, skriver The Times of Israel.

Festivalen, som afholdes i Jerusalem Cinematheque d. 6.-7. marts er organiseret af The 49% – en ny organisation grundlagt af Paula Kweskin Weiss. Det er Kweskin Weiss mission at udvikle, fremme og promovere kvinders historier gennem film og medier. Organisationen er opkaldt efter andelen af ​​kvinder i den globale befolkning. Jerusalem-festivalen er også en debut begivenhed for Charles og Lynn Schusterman Family Foundation’s “Grassroots Events”-program, som støtter festivalen.

En serie af film vil blive vist om flere temaer, som f.eks.: – en muslimsk kvinde, der søger hjælp i Israel, – kvinders kønslemlæstelse i Egypten, – børneægteskab i Pakistan – og glasloftet i Israel.

Klippet er taget fra filmen The Cruel Cut, som omhandler kvindelige omskæring.

“Mange mennesker tror, ​​at kvinder udgør en større andel af den globale befolkning end mænd,” sagde Kweskin Weiss. “At vi er 49% er derfor en historie i sig selv. Men, organisationens navn er også en opfordring til handling.”

Kweskin Weiss (35) er advokat og dokumentarfilm-producent. Hun deler sin tid mellem Israel og Charlotte, North Carolina, hvor hun er vokset op. Hun er uddannet jurist ved University of North Carolina og har en LL.M-grad i menneskerettigheder og international ret fra Hebrew University i Jerusalem.

Paula Kweskin Weiss, grundlægger og direktør af The 49%, som fremmer kvinders rettigheder i verden gennem medier og film, lancerer nu den første 49% Film Festival i Jerusalem d. marts 6-7. (Rettigheder: Paula Kweskin Weiss)

Hun blev introduceret til menneskerettighedsverdenen som teenager, hvor hun hørte en kinesisk dissident tale om, at hvor man er født er en tilfældighed, som har indflydelse på alt i ens liv.

“Han blev født i fangenskab i Kina, og vi blev født frie i Amerika,” sagde hun.

Hun startede som menneskerettighedsadvokat og skrev refereter for FN, men følte, at det ikke førte noget med sig, og fandt sin vej til dokumentarfilmsverdenen.

Kweskin Weiss første film, Honour Diaries (2014), introducerede hende til kvinderettighedsaktivister. Filmen dissekerer æresbaseret vold verden over – og havde stor success. Den vandt priser og blev distribueret på Netflix og Amazon. Men den blev også censureret nogle få steder – en oplevelse som bed sig fast i Kweskin Weiss.

Den officielle trailer fra filmen Honor Diaries.

Hun fulgte op med filmen Faithkeepers, som fortæller personlige historier om forfulgte minoriteter, inklusiv de kristne, i Mellemøsten.

Så startede Kweskin Weiss organisationen “Censurerede Kvinders Filmfestival“, hvor hun samlede på censurerede filmskabere og organiserede festivaler i Berlin, New York, Los Angeles og andre større byer. Hun indså efterhånden, at problemet var større og derfor udvidede hun sit arbejde til andet og mere end kampen mod censur.

Projektet udviklede sig med tiden til The 49%, hvis formål det er, at fremme kvinders rettigheder gennem film- og medieprojekter.

Til festivalen bringer Kweskin Weiss filmkollegaer og aktivister fra Egypten, Sri Lanka, Pakistan, Canada og USA samt kvinder fra Israel, herunder en beduinaktivist og en ultra-ortodoks aktivist.

“Jeg kan ikke vente med at være sammen og løse problemerne kollektivt,” sagde hun.

Arrangementet åbner i WeWork Jerusalem, en partner på filmfestivalen og “en oase af tolerance i Jerusalem”, sagde Kweskin Weiss. Udover de to dage med filmvisning, vil de 49% aktivister og filmskaberne mødes med kvindelige virksomhedsledere i Tel Aviv, sociale iværksættere og aktivister. Der vil også være en dag til strategisk planlægning sammen.

“I mit arbejde har jeg lært, at der virkelig er en mulighed for at overskride politik og religion, når kvinder kommer sammen for at se på kvinders rettigheder”

For mange af kvinderne, som deltager ved festivalen, vil det blive deres første besøg til Israel, sagde Kweskin Weiss.

“Kvinderne kender konsekvenserne, det vil kunne få for dem, og de er ligeglade med det,” sagde hun.

Det er endnu et bevis på den magt, som kvinder kan udøve på globale problemer, tilføjede Kweskin Weiss.

“I mit arbejde har jeg lært, at der virkelig er en mulighed for at overskride politik og religion, når kvinder kommer sammen for at se på kvinders rettigheder,” sagde hun. “Vi bliver fortalt igen og igen af ​​mandlige politikere, at vi først og fremmest skal identificere os med vores etniske baggrund, vores religiøse baggrund og vores statsborgerskab, og det er falsk, det er ikke nødvendigt. Vi har meget mere til fælles end det der adskiller os, og det er det, projektet handler om.”

Du kan se den komplette liste over film og debatter på Jerusalem Cinematheque’s hjemmeside.

 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem