Ejer af fodboldklubben Beitar Jerusalem (Beitar Yerushalaim) Moshe Hogeg har aflyst planlagt træningskamp mellem hans klub og FC Barcelona efter catalonierne stillede krav om at kampen ikke blev spillet i Israels hovedstad, Jerusalem, skriver Jerusalem Post.
– Da jeg gennemgik kontrakten, så jeg at klubben stillede som kardinalpunkt at kampen ikke blev spillet i hovedstaden, Jerusalem, samt nogle andre krav som jeg ikke brød mig om. Jeg sov på det, tænkte grundigt over sagen og tænkte at jeg først og fremmest er en stolt jøde og en israeler, skriver klubejeren på Facebook.
Palæstinenserne opfordrede til boykot af Barcelona grundet træningskampen i Israel mod Beitar Jerusalem. Kampen skulle efter planen spilles på Teddy Stadium i Jerusalem 4. august.
– Jeg købte Beitar Jerusalem fordi jeg elsker vores hellige hovedstad. Jeg kæmpede en bitter krig mod racisme og jeg vil fortsætte med at bekæmpe den. Jeg arbejder for sameksistens og fred. En kamp mod Beitar Jerusalem fortjener at blive spillet i Jerusalem, og hvis motivet for at ikke spille i Jerusalem er politisk kan jeg ikke se bort fra det, gjorde jeg det, ville jeg ikke kunne leve med det. Jeg kan ikke forråde Jerusalem, skriver Hogeg.
