Dansker har kørt sig til at blive kaptajn på israelsk cykelhold

Danske Mads Würtz Schmidt er blevet kaptajn på det israelske cykelhold Israel Start-Up Nation. (Foto: Skærmdump, Israel Start-Up Nation, YouTube)
Danske Mads Würtz Schmidt har kørt sig til rollen som kaptajn i det israelske cykelhold Israel Start-Up Nation

I dag kunne flere danske medier, blandt dem TV2 SPORT berette om at danske Mads Würtz Schmidt har kørt sig til rollen som kaptajn i det israelske cykelhold Israel Start-Up Nation – læs mere HER og HER.

Schmidt udtaler:

– Jeg var bedre kørende, end jeg lige havde regnet med. Det kom lidt bag på mig, siger han til TV 2 SPORT efter de seneste ugers træningslejr.

Sammen med Israel Start-Up Nation starter Schmidt i dag 2021-sæsonen med det franske etapeløb Étoile de Bessèges.

– Vi går ind til løbet med mig som kaptajn faktisk. Det kørte jeg mig til på træningslejren. Vi kørte også en enkeltstart, hvor jeg var hurtigst, så det var meget fedt, tilføjer Schmidt.

Ifølge Schmidt er han blevet holdets kaptajn efter en super opstart og beslutningen om et nyt setup på holdet.

– Vi har fået nogle nye folk i den sportslige ledelse, der tror rigtig meget på mig, og som er klar til at give mig chancer. Det giver en masse motivation, fortsætter Schmidt.

Holdets først opgave bliver fem etaper i Frankrig, hvor stjerner som eksempelvis Egan Bernal, Vincenzo Nibali, Geraint Thomas og Filippo Ganna stiller op sammen med flere World Tour profiler.

– Det er jo nærmest et halvt Tour de France-felt. Jeg så lige Bauke Mollema tjekke ind på hotellet. Ham havde jeg ikke regnet med at se, men der er også flere store hold og ryttere med, end der plejer at være, siger Schmidt.

Dagens etape på 141 kilometer vil foregå på de sydfranske landeveje.

– Det en svær finale, hvor der kommer til at være tidsforskelle med en minut lang stigning, der er virkelig stejl og teknisk svær at komme ind på. Så det gælder det om at være i position dér, forklarer Schmidt.

– Ellers er det dag for dag, og så skal jeg selvfølgelig være klar i weekenden, hvor klassementet bliver kørt. Mit mål er enkeltstarten på søndag, slutter Schmidt.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem