Eden Alene, en 19-årig kvinde fra Kiryat Gat skal repræsentere Israel i Eurovision 2020 i Holland. Det sker efter Alene vandt reality-programmet «The Next Star». I Israel får vinderen af programmet æren af repræsentere landet ved Eurovision. Alene vandt konkurrencen med sin egen version af Beyonces «Halo» og Rhiannas «Where Have You Been», skriver Ha’aretz.
-I løbet af de måneder jeg har deltaget i «The Next Star», er jeg gået fra at være en pige med en drøm til blive en erfaren sanger. Jeg vil gerne takke alle der har stemt på mig og jeg lover at gøre mit bedste for at repræsentere Israel med ære i Eurovision, sagde Alene efter sejren.
Alene vil være den første etiopisk-israeler der repræsenterer Israel ved Eurovision.
-Det har stor betydning at Israel for første gang vil blive repræsenteret af en datter af det etiopiske samfund, sagde Rotem Sela.
Alene er blevet tilbudt at synge på amharisk (semitisk sprog der tales i Etiopien) ved Eurovision, men det vide endnu ikke hvilken sang hun vil repræsentere Israel med. Sangvalget vælges i et tv-show den 3. marts.
Israel har vundet Eurovision fire gange – senest i 2018 i Portugal. Israel var vært for Eurovision i 2019.
Her kan du se præstationen der gav Alene sejren: