Artiklen er oversat af: Henrik Engel
Celine Dion giver koncert i Israel i 2020 – i den anledning bygges der et amfiteater med plads til 20.000 mennesker i Tel Aviv, skriver Times of Israel.
Den fransk-canadiske sanger vil bringe sit Las Vegas-show til Israel for første gang i Hayarkon-parken i Tel Aviv.
Koncerten afholdes under Tu B’Av, som er Israels Hag HaAhava – kærlighedens dag. Koncerten har været undervejs i lang tid, siger promoteren Shuki Weiss.
Den tidligere Eurovision-vinder kommer til Israel under sin ”Courage” verdensturné, som begynder i marts 2020, og vil bringe hende til Europa, Libanon og Cypern, inden hun kommer til Tel Aviv.
Weiss sagde, han vil dække omkostningerne til at bygge amfiteatret.
Billet-priserne starter ved ca. 760,- kroner (svarer til ca 390 israelske Shekel).