Fra d. 30 maj til d. 2 juni er der “Himmelske dage på Heden”. “Et populært mødested og en festival, hvor gudstjenester, koncerter, debatmøder og byvandringer blandes med kirke, samfund og kultur” – sådan lyder præsentationen på hjemmesiden. Ved årets festival i Herning vil det også blive blandet med en stor dosis antizionisme og konspirationsteorier.
Himmelske dage har inviteret Mitri Raheb – en fremtrædende luthersk palæstinenser. “Offentlig person, præst, teolog, forfatter og social iværksætter” – sådan præsenterer han sig selv på sin hjemmeside. Men alt er ikke så harmløst og tandløst som det lader til at være.
Raheb anerkender den islamistiske terrorbevægelse Hamas som en “politisk bevægelse, som har en vigtig rolle”. “Kirken står i konstant forbindelse med Hamas på Vestbredden gennem mange delegtioner fra kirken. Nogle mennesker i kirken tror på væbnet modstand, og vi er ikke uenige, “fortalte Raheb til den egyptiske avis, Al Masry Al Youm i marts 2016.
Raheb fortsatte med en personlig reservation, hvor han afstår fra jihad-vold, ikke fordi det er forkert, men fordi han mener det er ineffektivt.
“Personligt tror jeg ikke på væbnet vold. Hvordan vil du bekæmpe en fjende med våben fremstillet af ham og hans allierede? Hvis din fjende er bokser, er det en god idé at invitere ham til et slag af skak i stedet for en boksekamp,” sagde Raheb.
Den lutherske teologs “skak-tricks” mod Israel omfatter boykot, løgn og konspirationsteorier. Han var både til stede i 2004, da den presbyterianske kirke og i 2015, da United Church of Christ vedtog boykot rettet mod Israel.
I 2010 hævdede Raheb om Israels premierminister Benjamin Netanyahu at: “Netanyahu kommer fra en østeuropæisk stamme, som konverterede til jødedom i middelalderen.” Samtidig hævdede han, at dagens palæstinensere i Bethlehem har DNA-slægtskab med kong David og Jesus.
“Raheb bruger en raceteori til at støtte sin overbevisning om, at jøderne ikke er den sande folk i Israels land,” kommenterede forfatteren Tricia Miller.
“Ideen om, at jøder af europæisk afstamning ikke er ægte jøder, er en gammel antisemitisk fabrikation, som bruges til at delegimitere forbindelsen mellem moderne jøder, deres israelitiske forfædre og deres historiske forbindelse til Israels land,” fortsætter hun.
Samme tankemønster findes også i andre af Rahebs udtalelser. I 2014 hævdede han, at “den palæstinensiske kirke var aktiv før enhver anden kirke i verden”. Biskopen burde kontrollere, om Peter, James og John genkender sig selv i den beskrivelse af virkeligheden.
Raheb argumenterede i samme tale om, at zionisterne “planlagde at dominere ikke kun Palæstina, men også flere andre lande som Syrien, Irak, Jordan og Egypten.”
I en artikel med titlen “Mitri Rahebs mørke side” fra 21. juli 2017 opsummerer Dexter Van Zile, Rahebs forretning. Palæstinenserens “hovedbudskab til de kristne er, at jødisk selvforståelse er den underliggende grund til den arabisk-israelske konflikt, og at jihad-vold som har kostet så mange kristne, jøder og muslimer livet – ikke har rødder i islamisk lære og historie, men blot er et svar på politiske undertrykkelse af arabiske diktatorer ».
Raheb er ikke en fredsskaber, som hans tilhængere tror, men en kristen anti-zionist, der graver i Bibelen efter udtryk, han kan bruge til at delegitimere Israel, konkluderer Van Zile.
Fredag den 24. maj blev Raheb interviewet af Kristeligt Dagblad: “Mitri Raheb mener, at Jesus og hele Bibelens budskab klart taler imod dagens israel. Bibelens fortælling er dybest set en fortæling om det besatte palæstinensiske folk,” opsummerer journalist, Nikolaj Krak. Vi antager, at de fleste læsere vil kunne foretage en fakta check på det sidste på egen hånd.
Information om Mitri Raheb fra artiklen i Kristeligt Dagblad: “Født i 1962 og præst i den lutherske Julekirken i Betlehem. Er leder af den lutherske institution Diyar i Betlehem, der både er kulturhus, skole, helsecenter og kunstakademi, og beskæftiger over 100 mennesker.