Israel ønskede at arrangere en fælles begivenhed i anledning af 25-årsdagen for fredsaftalen med Jordan, men Ammans politiske ledelse nægtede. Det siger den israelske udenrigsminister Israel Katz, ifølge Times of Israel.
Årsagen til, at det Hashemitiske rige ikke ønskede at markere jubilæet, er ifølge Katz “de komplicerede indenrigspolitiske forhold” i nabolandet. Over 50 procent af de jordanske indbyggere har palæstinensisk oprindelse, og mange er utilfredse med fredsaftalen og landets nære bånd til Israel.
Israel og Jordan underskrev deres fredsaftale i Arabah den 26. oktober 1994. Jordans konge Hussein og den israelske premierminister Yitzhak Rabin ratificerede aftalen den 10. november 1994. Israelske embedsmænd har i årevis rost traktaten, som de mener er meget vigtig for regional stabilitet. Israel ønsker også at gennemføre en lignende aftale med andre arabiske lande. Jordan var det andet arabiske land efter Egypten, der normaliserede forbindelserne med Israel.
Men mens den israelsk-jordanske fredsaftale bliver hyldet, er forholdet mellem Israel og Jordan relativt koldt, et kvart århundrede efter, at fredsaftalen blev underskrevet. Søndag 10. oktober indskrev Jordan en tilføjelse til fredsaftalen, der gav israelske landmænd mulighed for at fortsætte med at dyrke jorden i to enklaver – Naharayim og Tzofar – som teknisk set var jordansk territorium, men som siden 1950’erne blevet dyrket og brugt af israelske landmænd.
Da fredsaftalen blev underskrevet, fik israelske landmænd adgang til området i 25 år. Det var forventet, at en fornyelse af lejeperioden kun ville være en formalitet, men i 2018 signalerede de jordanske myndigheder, at de ikke ville fornye aftalen.
Nu er området helt lukket for de israelske landmænd, som har dyrket jorden i årtier.
Der har også været flere andre hændelser i de senere år, der viser, at forholdet mellem de to nabolande ikke er i top – trods fredsaftalen.
