Jerusalem kommune har besluttet at gå videre med planerne om at omdanne den gamle internationale lufthavn i Jerusalem, Atarot til en ny bydel med 9000 boliger. Området ligger udenfor 1967-linjerne, skriver Jerusalem Post.
Lufthavnen i Jerusalem var i brug i 1924-2000, herefter blev den lukket grundet Anden Intifada. Lufthavnen åbnede aldrig op igen og de seneste årtier har området stået fuldstændig forladt hen. Nu skal området fornyes og udvikles.
Hvis projektet går igennem vil det forandre de 124 hektar som på nuværende tidspunkt står forladt hen til en ny bydel med parker parker, hoteller, offentlige myndigheder, forretninger og seniorboliger. Planen er også at bevare den historiske lufthavnsterminal.
Men planene møder modstand hos de palæstinensiske myndigheder (PA) og dele af det internationale samfund. EU’s repræsentant for PA, Sven Kuhn von Burgsdorff, siger at planerne sætter en potentiel to-statsløsning i fare og skabe en adskillelse mellem Jerusalem og Judæa og Samaria (Vestbredden). Han besøgte området for nylig.
Israel fastholder at Jerusalem er den jødiske stats forenede hovedstad og at den slags projekter vil give meget tiltrængte boliger og forbedre livskvaliteten i byen. Jerusalems viceborgmester Fleur Hassan-Nahoum er meget tilfreds med afgørelsen.
– Jerusalem er en hurtigt voksende by med knap en million indbyggere, og vi har brug for flere bydele så unge mennesker får råd til at købe en bolig og etablere sig i hovedstaden. Der er allerede udviklet en blomstrende industri- og kommerciel zone i Atarot. at bygge et boligområde på en gammel og forladt lufthavn er ikke kun smart med tanke på planlægning, det vil også forbedre hele området for både jøder og arabere, siger hun.
Vil du læse mere om lufthavnens historie, så klik HER.