Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Jeg vil modbevise alle anklager

Israels Kammeradvokat har varslet, at han vil rejse tiltage mod statsminister Benjamin Netanyahu (foto: Haim Zach/GPO)
Israels Kammeradvokat har varslet, at han vil rejse tiltage mod statsminister Benjamin Netanyahu (foto: Haim Zach/GPO)
Benjamin Netanyahu mener, at planerne om at rejse tiltale mod ham stammer fra en venstrefløjskomplot.

Torsdag den 28. februar meddelte den israelske kammeradvokat, Avichai Mandelblit, at han havde til hensigt at rejse tiltale mod den israelske statsminister, Benjamin Netanyahu. Mandelblit mener, at Netanyahu skal tiltales for økonomisk pligtforsømmelse (breach of trust, breach of duty), bedrageri og bestikkelse. Netanyahu afviser alle anklagerne og har gjort det klart, at han ikke vil forlade sin post som premierminister hvis et anklageskrift bliver udfærdiget, skriver Jerusalem Post.

– Kun vælgerne kan afgøre, om man skal forblive statsminister, ikke bureaukrater, var Netanyahu’s umiddelbare reaktion efter anklagemyndighedens udmelding.

Før et formelt anklageskrift kan blive udfærdiget vil statsministeren have mulighed for at forsvare sig under en høring. Beslutningen om at varsle en kommende tiltale kommer blot lidt over en måned før valget i Israel den 9. april. Netanyahu mener, at kammeradvokatens udmelding er blevet kraftigt tilskyndet af venstrefløjen i Israel for at svække højrefløjen ved valget.

– Venstrefløjen ved, at de ikke kan konkurrere ved valgurnerne mod det, vi har opnået for landet. Så de har lagt massivt pres på kammeradvokaten for at rejse tiltale – selv om der ikke er grundlag for det – i et forsøg på at påvirke valget, således at venstrefløjen får magten, siger Netanyahu.

Der er tre sager, som allesammen baseres på mistanke om pligtforsømmelse, og dertil er der mistanke om bedrageri eller bestikkelse på forskellig vis.

Sag 1000 handler om muligvis ulovlige gaver fra Netanyahu’s tilhængere til statsministeren og hans familie. Det drejer sig om cigarer og champagne for flere hundrede tusind kroner. Netanyahu afviser, at gaverne indgår i ulovligheder. Han mener også, at gavernes værdi er meget lavere end hvad anklagerne angiver.

Sag 2000 omhandler en påstået aftale mellem Netanyahu og ejeren af ​​Yedioth Ahronoth (ynetnews med videre), som er en af ​​Israels største aviser. Mistanken er, at statsministeren har forsøgt at vedtage en lov, der ville begrænse distributionen af ​​avisens hovedkonkurrent (Israel Hayom) i bytte for, at avisen giver Netanyahu gunstig omtale. Også denne anklage er stærkt afvist af den israelske statsminister.

Sag 4000 har mange ligheder. Netanyahu er anklaget for bestikkelse og pligtforsømmelse. Kammeradvokaten mener, at han har givet landets største teleselskab, Bezeq, kommercielle fordele mod løfter om positiv omtale i den Bezeq-ejede online avis, Walla. Dette afvises også af Netanyahu.

I de to sidstnævnte sager får Netanyahu støtte fra Harvard professor Alan Dershowitz, der mener, at der ikke er præcedens for, at “køb” af positiv reklame bliver betragtet som bestikkelse.

Som nævnt skal der være en høring før et anklageskrift bliver udfærdiget – en gang i 2020. Således har Netanyahu langt tid til at forberede et forsvar i en eventuel retssag.

– Dette korthus vil falde. Disse anklager mod mig er ubegrundede, og jeg vil bestride dem. Jeg planlægger at fortsætte med at fungere som premierminister i mange år fremover, hvis folket vælger mig, siger han.

Kammeradvokaten, Avichai Mandelblit, har meddelt hans hensigt til at rejse tiltale mod Benjamin Netanyahu (Foto: Youtube)
Kammeradvokaten, Avichai Mandelblit, har meddelt sin hensigt om at rejse tiltale mod Benjamin Netanyahu (Foto: Youtube)
Oversat fra “Jeg vil motbevise alle anklagene” (miff.no) og redigeret på basis af “Netanyahu to Be Charged With Bribery Pending Hearing” (Ha’aretz) af Dina Grossman

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!