Israels kommende premierminister Benjamin Netanyahu er netop blevet interviewed til det saudiarabiske medie Al Arabiya.
Watch: #Israel’s Prime Minister-designate Benjamin @netanyahu tells Al Arabiya English that he thinks the Arab Peace Initiative is an indication of a desire to end the conflict in all its terms but 20 years later, a fresh view is needed.https://t.co/XUMGMYoo9b pic.twitter.com/NMNz8svztd
— Al Arabiya English (@AlArabiya_Eng) December 15, 2022
Under interviewet talte Netanyahu blandt andet om Israels forhold til den arabiske verden, hvad normalisering med Saudi-Arabien ville betyde for regionen, og hvordan han mener en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt kan løses.
– Grunden til vi ikke har haft israelsk-palæstinensisk fred er, at den palæstinensiske ledelse på tragisk vis har nægtet at gøre det, der endelig sker i resten af den arabiske verden – en anerkendelse af at staten Israel er kommet for at blive, sagde Netanyahu til Al Arabiya.
Netanyahu tilføjede:
– At finde en løsning med palæstinenserne vil kræve en ud af boksen tankegang, påpede Netanyahu.
– Vi opnåede de historiske Abraham-aftaler fordi vi tænkte på en ny måde. Vi brød cyklussen som havde lammet os i et kvart århundrede, sagde han med henvisning til Abraham-aftalerne indgået i 2020 med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko.
Netanyahu som er Israels længst siddende premierminister, påpegede også at en udvidelse af freden med flere arabiske lande, vil hjælpe med at skabe en israelsk-palæstinensisk løsning:
– Vi kan få et nyt fredsinitiativ som ville udgøre et kvantespring for en løsning af den arabiske og palæstinensisk-israelske konflikt, fortsatte Netanyahu med henvisning til “hvad der kunne blive en virkelig bemærkelsesværdig historisk fred med Saudi-Arabien.”
Der har på det seneste været flere møder mellem saudiarabiske og amerikanske embedsmænd samt jødiske samfundsledere som har drøftet muligheden for normalisering mellem Israel og Saudi-Arabien:
– Det er op til Saudi-Arabiens ledelse, om de ønsker at deltage i indsatsen, det håber jeg at de vil. Vi kan afslutte den arabisk-israelske konflikt og opnå fred med palæstinenserne, hvis vi er kreative omkring det og ikke graver os ned, gør vi det, vil vi hænge fast i den gamle rille. Sluttede Netanyahu.