I dag skrev MIFF; Takket være Abraham-aftalerne er himlen ikke grænsen! Israel og Emiraterne har underskrevet historisk aftale om samarbejde på flere rumprojekter – eksempelvis det ubemandede månelandingsprojekt Beresheet 2.
Nu kan MIFF berette om at Biden administrationen diskuterer muligheden for at Saudi-Arabien normaliserer forholdet til Israel og tilslutter sig Abraham-aftalerne som Israel indgik sidste år med Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko, ifølge det israelske nyhedsmedie Walla, skriver I24News.
Ikke nok med det, Saudi-Arabien hvor der engang levede jøder, har for første gang fået deres egen overrabbiner! Læs HER.
Læs også – der levede allerede jøder i Saudi-Arabien før islam kom til – klik HER.
Wow! Welcome @RabbiHerzog https://t.co/YsuViLlZCY
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 20, 2021
USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan tog i sidste måned spørgsmålet op i Riyadh under møde med kronprins Mohammed bin Salman (MBS), ifølge tre amerikanske og arabiske kilder involveret i forhandlingerne.
Ifølge kilderne blev forslaget om diplomatiske forbindelser med Israel ikke umiddelbart afvist af kronprinsen. Kronprinsen nævnte hvad der ville være nødvendigt for at kunne etablere forbindelserne – blandt andet forbedret forhold mellem USA og Saudi-Arabien.
Torsdag var udenrigsminister Faisal bin Farhan Al Saud i Washington til møde med udenrigsminister Antony Blinken. Muligheden for, at Saudi-Arabien ville tiltræde Abraham-aftalerne, blev ikke nævnt i de offentlige erklæringer.
Biden-administrationen har en mere kritisk holdning til Saudi-Arabien sammenlignet med Donald Trump med fokus på menneskerettigheder og rejst spørgsmålet om mordet på den saudiarabiske dissident og klummeskribent i Washington Post, Jamal Khashoggi.
Ifølge rapporten vil enhver aftale være afhængig af en større aftale som vil omfatte israelske foranstaltninger over for palæstinenserne og et forbedret forhold mellem Washington og Riyadh.
Det Hvide Hus arbejder angiveligt også på at tilføje Comorerne, et øland med muslimsk flertal ud for kysten af det østlige Afrika til Abraham-aftalerne.
Andre lande med muslimsk flertal der nævnes som mulige lande der vil tiltræde Abraham-aftalerne er Tunesien, Oman, Qatar og Malaysia.