Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Fire jødiske kvinder mistænkt for spionage for Iran

Kvinderne tog blandt andet billeder af USA's ambassadekontor i Tel Aviv. (Foto: US Embassy)
De fire kvinder med iransk baggrund blev rekrutteret via sociale medier.

Israels sikkerhedstjeneste Shin Ben meddeler at de har anholdt fire jødiske-israelske kvinder, mistænkt for at have spioneret for Iran, skriver Israel Hayom.

Efterforskning har vist at de mistænkte blev kontaktet via sociale medier af en mand som påstod at han var iransk jøde ved navn Rambod Namdar. I virkeligheden var han en iransk agent. Efter han etablerede kontakt med kvinderne, bad han de nu mistænkte kvinder om at fotografere forskellige lokaliteter i Israel mod betaling.

En af de mistænkte kvinder er i 40’erne fra byen Holon som ligger få km fra Tel Aviv. Kvinden menes at have været i kontakt med den iranske agent igennem flere år. Agenten bad hende om i al hemmelighed at fotografere den amerikanske ambassade i Tel Aviv, indenrigsministeriet indefra, National Security Agency og andre steder.

En anden mistænkt kvinde er 57 år og fra byen Beit Shemesh som også ligger centralt i landet, var ligeledes i kontakt med den iranske agent igennem flere år. Hun mistænkes for at have udført flere opgaver for ham og fået udbetalt over 29.000 kroner. Hun mistænkes også for at optaget den særlige ed som nye IDF-soldater reciterer, da hendes søn blev soldat i Israels forsvarshær (IDF). Hun mistænkes desuden for at have optaget taler fra Israels parlament, Knesset.

Kvinden menes desuden at have forsøgt at udvikle et venskabeligt forhold til den israelske politiker Keti Shitrit og lokke hende i en fælde. Planen var at bruge et skjult kamera til at filme Shitrit i kompromitterende omstændigheder, planen lykkedes dog ikke. To andre mistænte kvinder er en 47 årig kvinde fra den centralt beliggende by Kfar Saba og en 50 årig kvinde fra Jerusalem, de to mistænkes for at have delt billeder og information.

Alle de fire mistænkte kvinder er jødiske immigranter fra Iran eller efterkommere af iranske immigranter. Nogle har indrømmet at de havde mistanke om at Namdar var en iransk agent, alligevel valgte de at fortsætte kontakten med ham.

Her ses Rambod Namdar’s Facebook profil hvor han udgav sig for at være jøde – i virkeligheden var han iransk agent.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem