Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Uenighed om Iran-aftalen er farlig

Centrifuger i et iransk atomanlæg. (Foto: Atomic Energy Organization of Iran via AP, File)
- Uenighed mellem Israel og USA kombineret med intern uenighed i Israel og det kommende Knesset-valg kan blive sprængfarlig når det gælder Iran, skriver analytiker Yoav Limor.

Samtalerne mellem Iran og de vestlige verdensmagter om at USA skal vende tilbage til atomaftalen fra 2015, stiller Israel i en særlig svær situation, skriver analytiker og veteran journalist Yoav Limor i avisen Israel Hayom.

Ifølge Limor skyldes det ikke kun den vaklende forbindelse mellem Israel og Biden-administrationen. Det skyldes også intern strategisk uenighed mellem Israels politiske ledelse og eksperter.

Limor understreger at premierminister Benjamin Netanyahus møde i løbet af ugen understreger problemets omfang. Under mødet anlagde lederen af det nationale sikkerhedsråd, Meir Ben-Shabbat en modstridende tilgang i forhold til USAs tilgang. En israelsk embedsmand kaldte USAs holdning for “særligt apokalyptisk og ekstrem”. Mossads direktør Yossi Cohen og IDFs stabschef, generalløjtnant Aviv Kochavi, modsatte sig tilgangen og argumenterede for at Israel må undgå offentlige sammenstød med Washington og at der er behov for en diskret taktik med Biden-administrationen. Leder af IDFs militære efterretningsdirektorat generalmajor Tamir Hayman, direktør for Israels Atomenergi-kommission, Zeev Snir, forsvarsministerens generaldirektør, Amir Eshel og leder af forsvarsministeriets politisk-militære bureau, Zohar Palti var enige.

Uenigheden mellem israelske eksperter afspejler situationen i den politiske arena. Premierministeren er meget skeptisk i forhold til at opnå enighed med amerikanerne som vil forbedre den eksisterende atomaftale. Forsvarsminister Benny Gantz og udenrigsminister Gabi Ashkenazi mener derimod, at Israel bør forsøge at tale med USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien om aftalen.

Mødet sluttede med operationelle beslutninger: NSC vil koordinere et professionelt forum med fokus på de politiske aspekter af det iranske spørgsmål. Mossad og IDF vil fortsat indsamle efterretninger og forberede militære muligheder – ingen strategiske aftaler kom på plads. Israel fik ikke defineret hvilket resultat de vil opnå, eller hvor Israel røde linje går. Det eneste de kunne blive enige om, var behovet for at arbejde med Biden-administrationen indtil videre, om ikke andet for at sikre, at alt blev gjort.

Uenigheden på den israelsk side som øges i takt med at det kommende valg nærmer sig og intens rivalisering mellem Netanyahu, Gantz og Ashkenazi, vil gøre det meget svært for Israel at føre en effektiv kampagne med den amerikanske regering, som ikke ser ud til at have særlig meget empati for Israel, understreger Limor.

Amerikanerne har forpligtet sig til at holde Iran væk fra et atomvåben, men deres tydelige iver efter at tilslutte sig den oprindelige atomaftale er meget foruroligende i betragtning af de enorme huller der er i aftalen. Udtalelserne fra Washington om at hullerne vil blive behandlet på et senere tidspunkt er i den grad en naiv tankegang, påpeger Limor. I det øjeblik atomaftalen fornyes og sanktionerne mod Iran ophæves, vil Iran ikke have et incitament til at acceptere indrømmelser.

I stille samtaler mellem amerikanske og israelske forsvarsorganer de seneste par uger, har Israel foreslået nogle ændringer til aftalen som kunne ændre den “fra dårlig til mere end rimelig”, som en embedsmand beskrev det. Øverst på listen står aftalens udløb og strammere tilsyn med Irans nukleare aktivitet, grænser for deres ballistiske missiludvikling, fremstilling og grænser for deres militære spredning i Mellemøsten, især Yemen.

Som tingene ser ud nu, lader det ikke til at der kan opnås enighed mellem Israel og USA, vurderer Limor. Det er bekymrende, men Israel bør ikke kaste håndklædet i ringen endnu. Det sidste ord er ikke sagt endnu, Israel kan fortsat nå at påvirke forhandlingerne om en fremtidig atomaftale. Derfor er det afgørende at Israel samler sig om en klar strategi for at opnå det, slutter Limor.

Læs mere om truslen mod Israel fra Iran HER i MIFFs artikler.





Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem