Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Dagen efter at Iran har angrebet Israel med atomvåben

Fransk prøvesprængning af hydrogenbombe. (Illustrationsfoto: James Vaughan, flickr.com)
Hvordan vil Israel klare sig?

Frygten for, at ayatollaherne, der ser Israel som “lille Satan” vil få atomvåben, har allerede kastet skygger over Israel i flere årtier.

-Iran skal stoppes for enhver pris, argumenterede den israelske historiker Benny Morris allerede i 2012.

I maj 2018 sagde 44,2 procent af israelerne, at de støtter et forebyggende angreb på Iran for at forhindre landet i at udvikle atomvåben. Chefen i Mossad er overbevist om, at Iran stadig planlægger at få atomvåben.

Alle må tænke på atomforsvar

Debatten har ikke fokuseret særligt meget på, hvordan Israel kan forberede sig på den dag, hvor Iran allerede har atomvåben. Ori Nissim Levy er oberstløytnant i de israelske reservestyrker og forsvarsekspert i atomvåben. Han tror ikke, at ayatollaherne vil bruge atomvåben til at ødelægge Israel, på trods af gentagne trusler i den retning. ”Deres hovedmål er at gøre regimet immun mod eksterne angreb, mens de fortsætter kampen for regionalt hegemoni og sprede Teherans islamistiske budskab over hele verden,” skriver Levy i en artikel offentliggjort af Begin-Sadat Center for Strategic Studies.

Alle lande, ikke kun Israel bør være bevidste på atomforsvar. ”Over ti tusind atom sprænghoveder er spredt over hele verden. Mere end 51 atombomber er helt væk på et ukendt sted. Til dato har der været 2.200 atomhændelser, gennemsnittet i verden er to om måneden,” skriver Levy.

En atombombe er ikke post-apokalyptisk
Det er usikkert, om Iran vil kunne klare at udslette Israel med atomvåben, selvom de prøver, ifølge atomeksperten. ”En atombombe med realistisk størrelse, udløst mod en by i det centrale Israel, vil ikke betyde en ende på alt og vil ikke føre til en post-apokalyptisk fremtid. Selvom det vil være et smertefuldt slag og sandsynligvis involvere titusindvis af sårede, siger eksperter, er det muligt, at “kun” tusind civile vil blive dræbt. Det vil være afgørende for skader og tabstal, hvorvidt angrebet sker om natten eller dagen. Tidspunktet på dagen, uanset om det er i weekenden eller på en hverdag er afgørende for, hvordan man skal forholde sig og så videre.” Ifølge en beregning af Yehoshua Sokol, leder af Academic Forum for Nuclear Awareness (AFNA), vil 80(!) atombomber over Israel fører til, at 10 procent af befolkningen vil blive såret og “kun” dræbe 300.000 mennesker. Antallet af dræbte vil ikke stige proportionalt med antallet af bomber.

Levy skriver: “Mange af os tænker på dramatiske billeder fra Hiroshima og Nagasaki efter atomangrebene der [i 1945] – billeder af forkullet land kilometer efter kilometer. Den slags billeder vil man ikke se i moderne byer. Japanske byer i 1945 var tætbefolkede landskaber med en- og to-etagers træ- og paphuse [‘papirhuse’].

Bygningerne blev brændt af brande skabt af eksplosionsvarmen. Langt de fleste skader og tabstal kom fra de enorme brande, der rasede gennem byerne i flere dage og fra flyvende bygningsrester fra de dårligt byggede træhuse, der lemlæstede dem, der var ubeskyttet. “I dag er situationen anderledes. Israelske byer er bygget i stål, mursten og beton. Siden 1975 har bygningslove i Israel krævet, at bygninger kan modstå jordskælv. Fra 1991 har der været et krav om, at alle nye boligenheder skal være udstyret med beskyttelsesrum med 30 cm tykke betonvægge. Samtidig har et moderne samfund også nye svagheder. Benzin- og gastanke kan antændes, og den elektriske og teknologiske infrastruktur kan blive alvorligt beskadiget. Den elektromagnetiske puls fra atomeksplosionen vil effektivt slå alle elektriske genstande ud inden for en radius af 5-10 kilometer.

Seneskaderne, der følger efter den samfundsmæssige ødelæggelse, kan vise sig at være mere dødelig end de direkte tabstal på grund af eksplosionen og strålingen.

-Selvom Israel er et lille land, vil de fleste af redningsstyrkerne og redningsfaciliteter uden for de bombede områder sandsynligvis forbilve intakte og i stand til at yde relativ hurtig hjælp til de berørte. Alligevel må Israel forberede sig ikke kun på den øjeblikkelige ødelæggelse og konsekvenserne, men for livet uden strøm og teknologi, skriver Levy.

Forberedelse er vigtig
Atomeksperten mener, at israelske myndigheder skal være meget bedre til at informere befolkningen om, hvad de kan gøre for at beskytte sig før, og især efter, et atomangreb. Hvor kan jeg finde det nærmeste husly? Hvordan kan jeg sikre, at vand og mad ikke udsættes for stråling? Hvordan kan jeg kommunikere med omverdenen, og især med redningstjenester, hvis telekommunikation og strøm er nede?

-Videndeling om, hvad de skal gøre dagen efter et atomangreb er kritisk for at forberede folk, men ingen i Israel ser ud til at være villige til at tale om det,” skriver Levy. Han mener, at der er ved at blive udarbejdet planer, men de vil ikke være så effektive, hvis man ikke forbereder befolkningen.

-Den virkelige magt i atomvåben ligger i evnen til at skabe frygt. Hvis et truet land er godt forberedt, kan det markant reducere atomvåbenes evne til at skade. Forberedelse kan endda være mere samfundsøkonomisk end store investeringer i strukturbeskyttelse, konkluderer Levy. Hans drøm er at gøre Israel til verdensledende i at være bedst forberedt på atomangreb.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem