Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel optaget som medlem nr 38 af mellemstastlig organisation til bekæmpelse af finansiering af terrorisme

Forside af FATF rapport om Israel December 2018
Forside af FATF rapport om Israel December 2018
"Som medlem af FATF vil Israels erfaringer og perspektiver yde et værdifuldt bidrag til vores arbejde for at forhindre misbrug af det finansielle system," siger præsidenten for Financial Action Task Force.

Israel er blevet optaget som medlem nr 38 af Financial Action Task Force – forkortet FATF. FATF er en global mellemstatslig organisation til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder hvidvaskning af penge.

Israel har haft observatør status siden 2016. Shlomit Wagman-Ratner, leder af den israelske justitsministeriums afdeling for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, sagde, at det er et nationalt strategisk mål at komme med som fuldt medlem af FATF, og at medlemskabet kunne hjælpe til at påvirke politikken mod regionale fjender, ikke mindst Iran og de grupper, som Iran støtter (både Hezbollah og Hamas).

FATF har lavet en vurdering af Israels aktuelle praksis, som omtales her; man kan også kan nedhente en PDF af rapporten fra siden. Rapporten blev behandlet af FATF i oktober. I forbindelse med optagelsen som fuldt medlem sagde FATF præsident Marshall Billingslea bl.a.

“Israel har gennemgået en meget grundig og systematisk vurdering af sine foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Under denne krævende proces har Israel vist, hvor stærk sit tilsagn er, om at beskytte det finansielle systems integritet. Israel har etableret robuste forståelsesrammer for og praksis imod hvidvaskning af penge og finansiering af terroristfinansiering. Landet får således gode resultater i forbindelse med at identificere og håndtere de risici, landet står overfor.

Som medlem af FATF vil landets erfaringer og perspektiver yde et værdifuldt bidrag til vores arbejde for at forhindre misbrug af det finansielle system.”

Kilder
FATF: “Israel becomes a member of the FATF” den 10. december 2018
Reuters: “Israel joins anti-illegal funding body FATF” den 12. december 2018

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem