Som I måske har læst (World Israel News; Legal Insurrection) har Israels Strategic Affairs Minister, Gilad Erdan, offentliggjort en detaljeret kortlægning af et vigtigt hadenetværk mod Israel – et netværk hvor BDS indtager en fremtrædende rolle (Boycott Divest Sanction). Conrad Myrland (leder af MIFF – og bestyrelsesformand for MIFF Danmark) og jeg har været i Jerusalem til konferencen, hvor den dramatiske grafik blev præsenteret offentligt for første gang ved åbningsmiddagen i tirsdags (19. juni).
Konferencen er nu afsluttet … og arbejdet begynder først for alvor nu. Jeg vil bl.a. i løbet af de kommende dage og uger fortælle nærmere om konferencens målgruppe – forklare betegnelsen gc4i2018 (som man kan søge på fx på Facebook og Twitter) – og sige lidt om ministeriets rolle som som støtte til organisationer såsom MIFF og MIFF Danmark, ikke mindst som medhjælper til, at vi danner effektive netværk – kærlighedsnetværk til Israel.
Vi fik utrolig mange gode informationer, forbindelser, og ideer, som MIFF og MIFF Danmark kommer til at nyde godt af. Og der var adskillige deltagere, som var meget interesseret i Conrads præsentation af MIFFs arbejde.