Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

To israelske soldater dræbt af “venlig ild”

IDF-major Itamar Elharar (t.v.) og Ofek Aharon blev dræbt i tragisk skudulykke på israelsk militærbase 12. januar. (Foto: IDF)
De to IDF majorer blev dræbt i tragisk skudulykke på militærbase i Jordandalen i Judæa og Samaria.

To israelske officerer fra en af Israels forsvars hærs kommandoenheder blev dræbt sendt i aftes af «venlig ild» i skudulykke ved militærbase i Jordandalen i Judæa og Samaria (Vestbredden). Det oplyser Israels forsvarshær (IDF), skriver Times of Israel.

Ifølge IDF var officererne, der begge var kompagniledere i IDF eliteenheden Egoz, på patrulje i militærbasen omkring klokken 23.00. Under patruljen opdagede de en mistænkelig skikkelse, men det var en anden israelsk officer.

Officererne på patruljen, major Ofek Aharon og major Itamar Elharar, forsøgte at anholde den «mistænkte», først ved at råbe ham an om at stoppe og derefter ved at skyde varselsskud op i luften, udtaler IDF.

Den tredje officer hørte skuddene, men vidste tilsyneladende ikke at de var blevet affyret af israelske soldater, derfor besvarede han ilden – de to soldater blev skudt og dræbt.

Den tragiske hændelse skete blot en dag efter der havde været indbrud i militærbasen og militærudstyr blev stjålet – blandt andet natkikkerter. Indbruddet på basen dagen forinden betød at soldaterne var ekstra på vagt for mistænkelige bevægelser i området.

Der sker regelmæssige tyverier fra militærbaser og i et forsøg på at bekæmpe det, har IDF ændret på retningslinjerne for at åbne ild og anvende magt til at stoppe tyve.

IDF’s talsmand, Ran Kochav, udtaler at dødsfaldene er både tragiske og smertefulde samt at der vil blive gennemført en grundig efterforskning af den tragiske hændelse. Han tilføjer at IDF også er optaget af at tage vare på soldaten som skød sine to medsoldater.

– Vi må omfavne officeren, tage vare på ham og vise at vi beskytter ham. Han skød og dræbte to af sine medsoldater og venner ved et uheld, udtaler IDF’s talsmand.

Forsvarsminister Benny Gantz og premierminister Naftali Bennett har sendt deres kondolencer til de dræbte soldaters familier. Bennett udtaler at de to officerer «gav de bedste år af deres liv til Israels sikkerhed og forsvaret af deres hjemland».

– Hele det israelske folk sørger over deres bortgang, siger premierministeren.

Den tragiske hændelse sker blot en uge efter to israelske piloter døde under en militærøvelse, efter deres helikopter styrtede i havet udenfor Haifa.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!