Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

IDF overvejer fuld ligestilling i kampenheder

Kvindelige kampsoldater i den israelske hær (IDF) under træning i Negev ørkenen. (Foto: IDF, flickr)
Den israelske hær (IDF) har nedsat udvalg for at undersøge mulighed for fuld ligestilling i kampenheder.

Den israelske hær (IDF) meddeler der er blevet nedsat et udvalg som skal undersøge muligheden for at give kvinder lige adgang til frontlinjekampstillinger. I dag kan kvinder aftjene i infanteri-enheder med både mænd og kvinder. Det skriver i24NEWS.

For nylig gik fire kvindelige soldater rettens vej for at få IDF til at lade dem søge ind i kampenheder forebeholdt mænd. Den israelske højesteret gav kvinderne medhold.

Ifølge IDF burde højesteret ikke være blevet involveret i sagen, fordi de allerede havde nedsat et udvalg som skulle se på muligheden. Ifølge Times of Israel har IDF bedt om at få et år til at gennemgå spørgsmålet og træffe en beslutning.

– I begyndelsen af juli 2020 besluttede IDF-chef Aviv Kohavi at oprette et professionelt udvalg med det formål at overveje spørgsmålet grundigt og seriøst, udfra et bredt og velovervejet udgangspunkt – muligheden for at integrere kvinder i flere IDF kampenheder, udtalte IDF til Times of Israel.

Ifølge IDF ledes udvalget blandt andet af generalmajor Yoel Strick, kommandøren for IDF’s jordstyrker og brigadegeneral Eliezer Toledano som leder Gazadivisionen.

Blandt de overvejelser der vil indgå er “fysiologisk-medicinske overvejelser, planlægning af menneskelige ressourcer, hvordan kvinderne kan prøve kræfter af i enhederne, hvordan det vil påvirke IDFs fremtidige kommandostruktur, hvordan det vil påvirke reservetjenesten, hvordan man har fælles militærtjeneste og samtidig opretholder anstændighed, skriver Times of Israel.

De fleste IDF enheder er åbne for både mænd og kvinder med undtagelse af infanteririgader, pansrede brigader, ubåde, visse elite rekognoseringsenheder og et lille antal andre positioner. Luftforsvaret, der tidligere blev betragtet som værende udelukkende et mandligt domæne, åbner sig også i stigende grad for kvinder – inklusiv verdens anden kvindelige F-35-pilot.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem