Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Gandhis Shana Tova hilsen fundet efter 80 år

Mahatma Gandhi (1869-1948). (Foto: Teresa Grau Ros, flickr.com)
På dagen hvor nazisterne invaderede Polen i 1939, skrev Gandhi en nytårs-hilsen til en jødisk bekendt i Indien.

En Shana Tova-hilsen skrevet af Mahatma Gandhi den dag, hvor nazisterne invaderede Polen, er blevet opdaget på Israels nationale bibliotek, skriver Jerusalem Post.

Det håndskrevne brev fra den berømte indiske fortaler for ikke-vold til A. E. Shohet, lederen af ​​Bombay Zionist Association, er dateret d. 1 september 1939.

Biblioteket har lagt brevet ud på deres hjemmeside (du kan læse brevet her).

I brevet skriver Gandhi blandt andet:

”Kære Shohet, du har mine gode ønsker til dit nye år,”.
”Hvor jeg dog ønsker det nye år kan betyde en æra med fred for dit plagede folk.”

Brevet blev opdaget som en del af bibliotekts større initiativ til at gennemgå millioner af genstande i arkivsamlingerne, der inkluderer personlige papirer, fotografier og dokumenter.

Shohet var en indisk jøde fra Baghdadi-samfundet i Bombay. Han ledede også Bombays Keren Hayesod-kontor og fungerede som redaktør for avisen The Jewish Advocate.

Ifølge biblioteket havde Shohet interviewet Gandhi tidligere samme år, på sit ashram i Wardha.

Gandhi havde opfordret til at modsætte sig nazismen på en ikke-voldelig måde.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem