Indledning (den 30. juli 2018 – opdateret 31. juli) – om “debatten”
Mange kritikere fokuserer på problemstillinger, såsom den konkrete udformning af Israels demokratiske styreform, som slet ikke har noget direkte med loven at gøre, men som ofte helt legitimt drejer sig om processerne, hvorved loven er blev til, og som henviser til andre del af komplekset af grundlæggende love – samt til Uafhængighedserklæringen, ikke mindst idealet om at være en jødisk og demokratisk stat.
F.eks. kan det anses som pudsigt, at en grundlæggende lov kan vedtages ved et simpelt flertal. Og det vil sikkert være godt at israelerne giver hele komplekset af grundlæggende love et grundigt gennemsyn for at komme rundt i eventuelle forsømte områder inden for demokrati og menneskerettigheder – ikke mindst for jøder, som ikke anerkendes af rabbinatet! – og for eksempelvis for sekulære, som ikke rimeligt kan forventes at få en relevant behandling af familiesager i eet af de anerkendte religiøse retssystemer (jødiske, muslimske, drusiske, samt kristne i 10 forskellige varianter).
Samtidigt er det vigtigt at forstå hvorfor loven er nødvendig. Men mange kritikere ignorerer det helt umiddelbare og afgørende sammenhæng (kontekst):
Især siden år 2000 har der været gang i en udbredt aggressiv undergravelse af forståelsen for, at Israel faktisk er og skal være en jødisk stat. Der har længe været behov for en grundlæggende lov, som stadfæster gældende praksis på en sådan måde, at tendensen kan vendes om. Faktisk er processen ved udarbejdelse af loven, som blev vedtaget den 19. juni, været i gang i fire år.
Israels egen højesteret anerkender ikke Uafhængighedserklæringen som lov. Og hvis der er andre elementer end Israels væsen som jødisk stat i erklæringeren, som også behøver stadfæstelse ved lov, kan man håbe at israelerne tager fat. Men arbejdet fremmes ikke af hysteriske ramaskrig over og pur afvisning af den nye lov.
Basic Law: Israel as the Nation State of the Jewish People
Grundlæggende lov om Israel, som det jødiske folks nationalstat
1 — Basic principles
A. The land of Israel is the historical homeland of the Jewish people, in which the State of Israel was established.
B. The State of Israel is the national home of the Jewish people, in which it fulfills its natural, cultural, religious and historical right to self-determination.
C. The right to exercise national self-determination in the State of Israel is unique to the Jewish people.
(1) Grundlæggende principper
A. Landet Israel [Eretz Israel] er det jødiske folks historiske hjemland, hvori Staten Israel [Medinat Israel] blev dannet.
B. Staten Israel er det nationale hjemsted for det jødiske folk, hvor dette udøver sin ret til naturlig, kulturel, religiøs og historisk selvbestemmelse.
C. Retten til at udøve national selvbestemmelse i staten Israel er unik for det jødiske folk.
2 — The symbols of the state
A. The name of the state is “Israel.”
B. The state flag is white with two blue stripes near the edges and a blue Star of David in the center.
C. The state emblem is a seven-branched menorah with olive leaves on both sides and the word “Israel” beneath it.
D. The state anthem is “Hatikvah.”
E. Details regarding state symbols will be determined by the law.
(2) Statens nationalsymboler
A. Statens navn er ”Israel”.
B. Statens flag er hvidt med to blå striber vandret placeret (tæt på kanterne) og med en blå Davidstjerne i midten.
C. Statsemblemet er en syvarmet Menorah lysestage omkranset af olivenblade og ordet “Israel” i bunden.
D. Statens nationalsang er ”Hatikvah”.
E. Detaljer vedrørende statens symboler bestemmes ved lov.
3 — The capital of the state
Jerusalem, complete and united, is the capital of Israel.
(3) Statens hovedstad
Jerusalem, fuldstændig og forenet, er Israels hovedstad.
4 — Language
A. The state’s language is Hebrew.
B. The Arabic language has a special status in the state; Regulating the use of Arabic in state institutions or by them will be set in law.
C. This clause does not harm the status given to the Arabic language before this law came into effect.
(4) Statens sprog
A. Statens sprog er hebraisk.
B. Arabisk har en særstatus i staten.
C. Regler for brugen af arabisk i statslige institutioner, eller af disse, vil blive fastsat ved lov.
D. Denne lov gør ingen skade på den status, som det arabiske sprog havde før lovens vedtagelse.
5 — Ingathering of the exiles
The state will be open for Jewish immigration and the ingathering of exiles.
(5) Indsamling af de landflygtige [jøder, som opholder sig uden for Israel – m.a.o. i Diasporaen]
Staten vil være åben for jødisk indvandring og for ”indsamling” af jøder fra Diasporaen.
6 — Connection to the Jewish people
A. The state will strive to ensure the safety of the members of the Jewish people in trouble or in captivity due to the fact of their Jewishness or their citizenship.
B. The state shall act within the Diaspora to strengthen the affinity between the state and members of the Jewish people.
C. The state shall act to preserve the cultural, historical and religious heritage of the Jewish people among Jews in the Diaspora.
(6) Forbindelse til det jødiske folk [i Diasporaen]
A. Staten vil aktivt arbejde for at skabe sikkerhed for medlemmer af det jødiske folk, hvis disse er i vanskeligheder eller i fangenskab som følge af deres jødiskhed eller deres statsborgerskab.
B. Staten vil arbejde aktivt i Diasporaen for at styrke båndene mellem staten og medlemmerne af det jødiske folk.
C. Staten vil arbejde aktivt for at bevare det jødiske folks kulturelle, historiske og religiøse arv blandt jøderne i Diasporaen.
7 — Jewish settlement
A. The state views the development of Jewish settlement as a national value and will act to encourage and promote its establishment and consolidation.
(7) Jødisk bosætning
A. Staten anser udviklingen af jødisk bosætning i landet som en national værdi og vil arbejde aktivt for at opmuntre og fremme dens etablering og konsolidering.
8 — Official calendar
The Hebrew calendar is the official calendar of the state and alongside it the Gregorian calendar will be used as an official calendar. Use of the Hebrew calendar and the Gregorian calendar will be determined by law.
(8) Officiel kalender
Den hebraiske [jødiske] kalender er statens officielle kalender og sammen med den vil den gregorianske kalender blive brugt som officiel kalender. Brugen af den hebraiske og den gregorianske kalender vil blive fastsat ved lov.
9 — Independence Day and memorial days
A. Independence Day is the official national holiday of the state.
B. Memorial Day for the Fallen in Israel’s Wars and Holocaust and Heroism Remembrance Day are official memorial days of the State.
(9) Uafhængighedsdagen og mindedagene
A. Uafhængighedsdagen [Jom HaAtzma’ut] er statens officielle nationaldag.
B. Mindedagen for de faldne i Israels krige [Jom HaZikaron], samt Mindedagen for Holocaust og for Israels helte [Jom HaShoa] er officielle mindedage.
10 — Days of rest and sabbath
The Sabbath and the festivals of Israel are the established days of rest in the state; Non-Jews have a right to maintain days of rest on their Sabbaths and festivals; Details of this issue will be determined by law.
(10) Helligdage og Sabbat
Sabbat og Israels jødiske højtider og festivaler er de faste hviledage i staten. Ikke-jøder har ret til at holde egne hvile- og helligdage. Detaljer vedrørende dette forhold vil blive bekendtgjort ved lov.
11 — Immutability
This Basic Law shall not be amended, unless by another Basic Law passed by a majority of Knesset members.
(11) Uforanderlighed
Denne grundlæggende lov kan kun ændres på basis af en anden grundlæggende lov vedtaget af et flertal af Knessets medlemmer.
