Singapore har anholdt Hamas-tilhænger som ville myrde jøder

20-årige Amirull Ali blev angiveligt radikaliseret efter at have læst om den israelsk-palæstinensiske konflikt på sociale medier.

En radikaliseret muslim er blevet anholdt i Singapore for planlægning af knivangreb på jøder, skriver avisen Israel Hayom.

Ifølge Straits Time, planlagde Ali at myrde mindst tre jøder på vej ud af en synagoge på Waterloo Street i forbindelse med deres Shabbat bøn.

Ali var fuldtidsmedlem i Singapores væbnede styrker, han blev anholdt i februar og viste sig at være blevet radikaliseret efter at have læst om den israelsk-palæstinensiske konflikt på sociale medier.

Ifølge Singapores sikkerhedstjenester planlagde Ali at rejse til Gazastriben og slutte sig til terrorgruppen Hamas’ militære fløj, Izz ad-din al-Qassam-brigaderne.

Læs mere om Hamas HER.

Ali valgte sit mål ud fra en antagelse om, at de pågældende jøder har aftjent deres værnepligt i den israelske hær (IDF) og derfor må have begået overgreb mod palæstinenserne.

Ifølge indenrigs- og lovminister K. Shanmugam, at mange jøder i Singapore er lokale borgere og derfor har aftjent militærtjeneste i Singapores hær – ikke IDF.

Ali er blevet anholdt i henhold til Singapores lov om intern sikkerhed, som er et af landets hårdeste love mod forbrydelser og forseelser som også tillader tilbageholdelse uden retssag.