J-Wire (Digital Jewish news daily for Australia and New Zealand), beretter om to børn fra Gaza som i søndags blev forladt af deres forældre ved Erez overgangen efter udskrivning fra Al-Makassed Hospitalet i Jerusalem. Deres forældre blev ulovligt og uden tilladelser i Israel.
IDF (det israelske militær) sagde mandag, at den civilie administration havde sørget for, at børnene blev bragt sikkert hjem til Gaza.
Det er ikke første gang indbyggere fra Gaza forlader deres børn for at opholde sig ulovligt i Israel.
IDFs koordinering af regeringens aktiviteter i territorierne (COGAT), som har ansvaret for den arabiske befolkning i Judea, Samaria og Gaza, fortalte i februar om et fireårigt barn fundet forladt ved Erez overgangen. Efter barnet havde fået medicinsk behandling i Israel og skulle vende tilbage til Gazastriben, forlod faren sit barn og valgte i stedet at blive ulovligt i Israel.
“Forælderen som skulle rejse hjem sammen med sit barn og give ham en følelse af sikkerhed, valgte at forblive ulovligt i Israel og sendte sit barn alene tilbage til Gazastriben uden der var nogen som kunne bringe ham hjem.” Sagde IDF.
COGAT sagde, at de støder på flere tilfælde af forladte børn i løbet af en måned.
Chefen for Koordinerings- og forbindelsesadministrationen (CLA) for Gaza, IDF-oberst, Lyad Sarhan, udtalte:
“Fænomenet med at opgive børn ved Erez overgangn er uacceptabel adfærd. Som far til børn kan jeg ikke forstå, hvordan en forælder kan opgive sit barn og forlade ham eller hende i fremmede hænder uden at bekymre sig om barnets velfærd og sikkerhed. “
Han bemærkede, at indbyggere fra Gaza, der forbliver i Israel og overtræder betingelserne for deres tilladelse, overtræder loven.
“Som menneske og som far håber jeg, at denne uacceptable adfærd vil ophøre, og at beboerne i Gaza vil gøre deres børn til deres højeste prioritet,” tilføjede han.
Det seneste tilfælde med et barn fra Gaza forladt af sine forældre kommer bare få dage efter, at de palæstinensiske myndigheder (PA) og andre hævdede, at en pige fra Gaza, som døde hjemme efter at have modtaget lægelig behandling i Israel, forinden var blevet udsat for vold af israelerne.
De hævdede, at femårige Aisha Lulu, fra flygtningelejren i Bureij i Gaza, døde hjemme kort efter at være vendt hjem efter at have modtaget lægelig behandling i Jerusalem.
PA hævdede søndag, at Lulu’s familiemedlemmer ikke fik lov til at komme ind i Israel for at være sammen med hende, mens hun var indlagt på hospitalet, efter hendes families ansøgning om at ledsage hende til Jerusalem i forbindelse med hendes komplicerede hjernekirurgi blev nægtet af IDF.
Mens PA hævdede, at Lulu var alene efter Israel havde afvist at lade hendes forældre komme ind i landet, sagde IDF at det var Lulus forældre, der nægtede at forlade Gaza og ledsage hende til hospitalet i Jerusalem.
COGAT udtalte søndag, at “I modsætning til hvad der er blevet sagt, godkendte Israel Aisha Lulus medicinske behandling på et hospital i Østjerusalem, efter at hendes forældre havde underskrevet en erklæring om, at de ikke ønskede at forlade Gazastriben sammen med hende.”
“Det skal understreges, at Gaza District Coordination Office (DCO) politik kræver forældrevejledning ved lægebehandling af mindreårige baseret på forståelsen om, at et barn har brug for sine forældre under de omstændigheder. Også i dette tilfælde var Aishas forældre forpligtede til at underskrive en erklæring om, at de ikke ønskede at ledsage deres datter under behandlingerne – af egne grunde – og bad om, at en anden person ville ledsage hende på deres vegne.” – understregede COGAT.