Ritzau-artiklen “Palæstinensisk blodbad på festdag i Israel” (Sjællandske: Verden – den 15. maj) var overraskende informativ og afbalanceret. Der mangler bare noget meget, meget vigtigt om baggrunden for demonstrationerne den 14. maj: Det handler ikke kun om at protestere mod at Israel eksisterer, og at USA flytter ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem. Der er rent faktisk tale om en fortsættelse af rækken af demonstrationer afholdt hver fredag siden den 30. marts [2018]- “Great March of Return”.
Demonstrationernes mål er at bane vejen, for at Israel bliver oversvømmet med palæstinensere fra hele verden, dog først og fremmest fra Gaza og Vestbredden. Kampagnens øverste leder, Isam Hammad, siger at man bare kræver, at FN Generalforsamlings resolution 194 §11 skal efterleves. Imidlertid nævner han ikke, at resolutionen kun omtaler en ret til at vende tilbage til hvad der blev til staten Israel, såfremt man ønsker at leve i fred med naboerne. Og der er desværre ikke så meget der tyder på, at palæstinenserne uden for Israel ønsker at leve i fred med naboerne, hvis de flytter dertil. Derfor er det svært at forestille sig, at Isam Hammad er utilfreds med, at Hamas operativer har forvandlet, hvad der måske kunne have været fredelige demonstrationer, til krigshandlinger, som kynisk udnytter civile. Kort fortalt således:
Som regel skal Hamas medlemmerne holde sig væk fra hegnet og holde sig i live, mens de forsyner demonstranter uden formelt Hamas medlemskab med bl.a. knive, sakse, benzinflasker, Molotov-cocktails og brændende drager til anvendelse i direkte angreb på og over hegnet. Hamas sørger også for at der er rigelig med brændende bildæk, som skaber et tykt sort røgslør. Det er Hamas medlemmernes job at trænge ind over grænsen gennem et hul i hegnet eller gennem en angrebstunnel, hvis indgang skjules af røgsløret. Demonstrationernes arrangører har udgivet kort, som viser den korteste vej ind i Israel. Så kan civile fra Gaza, hvis de ønsker det, arbejde sammen med Hamas operativer og nedslagte israelske civile. Når de israelske soldater anvender dødbringende magt, er det for at forebygge, at snesevis eller hundredevis bevæbnede, ophidsede mordere strømmer ind i Israel.