Foodtech-industrien har i flere år tilbudt forbrugerne et sundt udbud af dyrefrie animalske produkter.
Den nystartet israelske virksomhed Bee-io har udviklet honning uden brug af bier, skriver Jerusalem Post.
Nu er virksomeheden gået ind i de tidlige stadier af en investering med en international investor som vil lægge over 220 millioner kroner i virksomheden.
Parterne har underskrevet et uforpligtende aftalememorandum som skal lede til en endelig aftale. Investoren, der på nuværende tidspunkt ønsker at forblive anonym, har forpligtet sig til at rejse mindst 44 millioner kroner til virksomheden.
Går alt efter planen vil Bee-io bruge midlerne til mere forskning, udvikling af flere produkter, etablering af anlæg til produktion- og markedsføring af deres bi-fri honning i USA samt lancering af sine produkter på lfere markeder i verden.
“Investoren har et fremragende ry, bred erfaring og international forretning, og aftalen mellem os vil skabe uanede muligheder,” siger Bio-Honeys CEO Ofir Dvash (sjov detalje – Ofirs efternavn betyder honning på hebraisk).
Virksomhedens “honning” er produceret under laboratorieforhold af naturlig nektar afledt af planter. Takket være virksomhedens nektarproduktionsteknik, kan de producere en bred vifte af honningsorter og -stammer. Op til 100 % af produkternes nektar stammer fra en enkelt plantetype.
I naturen er det næsten umuligt at producere honning, der bruger pollen fra én type blomster. Bee-io står klar til at kunne tilbyde produkter som indeholder 100 % eukalyptushonning (en sort, der typisk kun indeholder 20 % eukalyptusnektar) og mere eksotiske varianter – eksempelvis citrus- eller Manuka-honning.
Virksomheden har en vision om at eliminere menneskets ernæringsmæssige afhængighed af bien, slippe bierne ud i naturen og producere tilgængelig kvalitetshonning, hvor som helst og når som helst, til en rimelig pris for forbrugeren.