Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

For første gang indgår Sverige og Israel aftale om forskning og udvikling

For første gang er Sverige og Israel indgået samarbejdsaftale om teknologi og innovation. (Foto:https://www.flickr.com/photos/wm_archiv/)
Initiativet henvender sig til tech-virksomheder, akademikere og multinationale virksomheder. Målet er udvikling af avanceret teknologi ved hjælp af talenter fra begge lande.

Sverige og Israel har taget initiativ til at styrke fælles forsknings- og udviklingsprojekter ved at udnytte de fordele, som begge lande har i deres respektive innovationsøkosystemer, skriver avisen Times of Israel.

Initiativet som er det først nogensinde mellem de to lande, blev oprettet af Sveriges Innovation Agency Vinnova, Business Sweden – the Swedish Trade and Invest Council og den svenske ambassade i Israel.

Initiativet er sket i samarbejdet med Start-Up Nation Central, en israelsk nonprofit organisation som forbinder israelske start-up virksomheder, regeringer og organisationer over hele verden.

Den nye platform som hedder The Connector, sigter mod at skabe fælles markedsorienterede forsknings- og udviklings-teams og give virksomheder, organisationer og akademiske aktører fra Israel og Sverige mulighed for at samarbejde, dele data og danne partnerskaber.

Initiativet er åbent for alle typer virksomheder fra begge lande – små og større start-up virksomheder, tech-firmaer, multinationale virksomheder som er aktive i begge lande, forskningsorganer og akademiske institutioner.

– Connector er en langsigtet indsats for at bringe to meget kreative, men også forskellige og komplementære innovative økosystemer nærmere hinanden, sagde parterne i fælles erklæring.

– Innovation har aldrig været vigtigere som nøgle til at tackle globale udfordringer. Israel og Sverige er de stærkeste start-up nationer i vores respektive regioner og vi kan tilbyde konkurrencedygtige løsninger på de globale markeder. Løsninger, der er hårdt brug for i en verden som vil stå over for et økonomisk comeback efter bekæmpelse af Corona og redning af menneskeliv, sagde den svenske minister for erhverv, industri og innovation Ibrahim Baylan, i erklæring.

Sverige og Israel er begge placeret i toppen af innovative-lande globalt og er placeret blandt landene øverst på listen i Global Innovation Index (GII), Global Competitivity Index (GCI) og Bloomberg Innovation Index (BII).

Sammen tegner de sig for en væsentlig del af de globale patenter, der bliver udstedt. For nylig blev Sverige placeret som nummer to i patenter pr. indbygger og Israel blev placeret som nummer fem.

Med en befolkning på omkring 10 millioner – lidt flere end Israel, er Sverige kendt for sit store antal innovative, multinationale virksomheder og en blomstrende start-up kultur. Stockholm står for virksomheder som Skype, Spotify, Minecraft og Candy Crush.

– Begge lande står over for fælles udfordringer i behovet for at skabe konstant innovation, for at skabe økonomisk vækst og konkurrere globalt, hedder det i erklæringen.

Samtidig supplerer innovationsøkosystemerne i Israel og Sverige hinanden: Sveriges teknologiscene er primært drevet af den stærke produktions-industri og store multinationale selskaber, mens Israel er kendt for deres start-up nation, deres iværksætter-ånd og dygtige forsknings-kapaciteter.

Partnerskabet “er en tillidserklæring” til Israels tech-økosystem og er “et andet eksempel på den store indflydelse som innovation har på globale partnerskaber”, sagde administrerende direktør for Start-Up Nation Central Eugene Kandel, i erklæringen og opfordrede israelske iværksættere til at deltage i programmet.

Ideen om at oprette The Connector stammer fra et lignende program som Sverige aftalte med Schweiz. Programmet som hedder SWII, har bidraget til at skabe 39 offentligt finansierede projekter til en værdi af 64 millioner euro i de sidste seks år, lyder det i erklæringen.

Læs flere af MIFFs artikler om israelsk teknologi og innovation her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!